Oberst Aage Eduard Gredsted Klein

* 1. december 1897
† 27. juni 1974

Indledende bemærkning
Normalt angives navnet kun som A.E.G. Klein, men af Kraks Blå Bog 1957 kun anført som Aage Klein. Af kirkebogen vedr. hans død fremgår at hans fulde (korrekte) navn er: Aage Eduard Gredsted Klein.

Baggrund
Aage Eduard Gredsted Klein blev født 1. december 1897 i København som søn af kontorchef i Landmandsbanken, Eduard Klein (†1916) og Magdalene født Gredsted (†1914).

Ægteskab
Indgået ægteskab 28. juni 1941 med Julie Klein (*21. maj 1915. †3. juli 1986.), datter af slagtermester Jakob Rasmussen og Marie født Petersen.

Karriere
1917 student fra Skt. Jørgens Gymnasium.
1918 cand. Phil.
1918-1921 Hærens Officersskole.
1921 udnævnt til premiereløjtnant.
1932 udnævnt til kaptajnløjtnant med tjeneste i Generalstaben.
1936 udnævnt til kaptajn.
1937 kompagnichef for 3. kompagni i 4. Bataljon, Odense.

2. Verdenskrig
1940. deltog i kampene 9. april 1940.
1943 interneret af tyskerne 29. august til sidst i oktober; derefter tjeneste ved Statens Civile Luftværn ogindtrådt i den militære modstandsbevægelse.
1945 udnævnt til oberstløjtnant og chef for 2. Bataljon i Fredericia.
1952 udnævnt til oberst og chef for Fodfolkets Korporalskole i Sønderborg (i dag Hærens Sergentskole garnisoneret i Varde).

Klein møder general Eisenhower
General Eisenhower besøger de danske, norske og britiske styrker i Nordtyskland den 21. maj 1951 og indleder besøget ved det danske kommandos soldater i et terræn nord nordvest for Rendsborg.
I den anledning skriver Fredericia Dagblad samme dag bl.a.: ”Kl. 11.45 besøgte generalen 2. Bataljons Hovedkvarter i et skovområde, hvor bataljonschefen, oberstløjtnant A.E.G. Klein, gav general Eisenhower grundlaget for den efterfølgende bataljonsøvelse, som generalen derefter overværede i terrænet”.

Pension
Klein afgår med pension fra Korporalskolen med udgangen af 1959.

Ordener/udmærkelser
Hæderstegnet for god tjeneste ved Hæren.
Ridder af Dannebrogsordenen.
Kommandør af Dannebrogordenen.
Hædersmedlem af 1. Regiments Soldaterforening.

Død
Oberst Aage Eduard Gredsted Klein døde 27. juni 1974 og er begravet på Sct. Michaelis Kirkegård lidt nord for kirken.


Foto: Jimmi Tolstrup Henriksen

 

Af Ole Dyrn
oberstløjtnant, historisk konsulent.