Generalløjtnant Christoph Marquard v. Lützow

Af Ole Dyrn
oberstløjtnant, historisk konsulent.

Generalløjtnant Christoph Marquard v. Lützow
* 1738
† 8. september 1809

Baggrund
Christoph von Lützow hørte til linjen Pritzier-Schwechow af den mecklenborgske slægt Lützow og var søn af Henning Friedrich von Lützow og dennes 2. hustru, der var født von Zülow.

Karriere
Von Lützow var kaptajn i kejserlig tjeneste, da han 1769 blev dansk oberstløjtnant og kort tid efter fik kompagni i Møenske Geworbene Infanteriregiment. 1772 blev han forsat til 2. Slesvig-Holstenske nationale Bataillon og året efter til Holstenske Geworbne Infanteriregiment, hvor han 1777 blev oberst.

I 1779 blev han regimentschef, først ved 2. Vesterlenske nationale Infanteriregiment og i 1782 ved Riberske Infanteriregiment, senere ændret navn til 2. Jyske Regiment.

I 1787 udnævnt til generalmajor og i 1802 til generalløjtnant.
I 1803 blev han chef for Slesvigske Infanteriregiment og i 1807 chef for Fynske Infanteriregiment og kommandant i Fredericia.

Under troppesamlingerne i Holsten 1803 og 1805 var von Lützow tillige brigadechef og efter det engelske overfald i 1807, da kronprinsen (senere Christian VI) rejste til København og overgav kommandoen over den i Holsten samlede hær til prins Frederik af Hessen, fik von Lützow kommandoen over fæstningen Rendsborg, hvor han 1809 blev kommandant og samtidig udnævnt til Præses (formand) for Generalhvervekommissionen.

Dansk adelsmand
1776 naturaliseret (dansk statsborgerskab) som adelsmand.

Ægteskab
1. ægteskab indgået i 1780 med Maria Sophia Dorothea Höwell (1753 – 17. marts 1786).
2. ægteskab indgået i 1787 med Vilhelmine Marie Andreetta von Scholten, datter af generalmajor Jobst Gerhard von Scholten (1723-1786) og Adelgunde Elisabeth Amalie f. von Kleist (død 1778).
3.ægteskab indgået 1790 med sin 1. hustrus søster Sophie Cathrine Louise Christine Höwell, der døde 18. maj 1829.

Ordener
Ridder af Dannebrogordenen.

Død
Generalløjtnant Christoph Marquard von Lützow døde 8. September 1809 i Rendsborg.


Slægten Lützow´s våbenskjold