Oberstløjtnant Søren Anthon Sørensen

Af Ole Dyrn
oberstløjtnant, historisk konsulent

Oberstløjtnant Søren Anthon Sørensen
* 31. januar 1840
† 11. februar 1896

Baggrund
Søren Anthon Sørensen blev født den 31. april 1840 i Ajstrup ved Brønderslev, som søn af lærer Christen Sørensen (*1813. †1877) og Dorothea Kirstine Svendsdatter (*1822. †1902).

Ægtestand
Ugift.

Karriere
Kom i købmandslærer og beskæftigede sig med landbrug i sin fødeby Ajstrup, hvor han kom i huset hos sognepræsten, der tog sig af den begavede unge mands uddannelse.
1861 optaget på Reserveofficersskolen på Frederiksberg Slot.
3. februar 1862 udnævnt til sekondløjtnant som nr. 2 af 73 beståede elever.
Deltog i krigen i 1864 som adjudant ved 11. Regiment, hvor han blev gentagne gange fremhævedes i rapporterne.
15. juli 1864 overført fra reserven til hærens linie.
1867 udnævnt til premiereløjtnant.
23. april 1878 tjeneste ved 30. Bataillon.
1. januar 1879 adjudant ved Generalinspektøren for Fodfolket.
1. november 1882 tjeneste ved 1. Bataillon.
21. januar 1892 udnævnt til oberstløjtnant med et såkaldt springavancement. Og chef for 12. Bataillon i Fredericia.
Om hans tid i Fredericia ved vi reelt ikke noget.
11. juli 1893 chef for 8. Bataillon i Helsingør.
15. august 1895 tjeneste i Krigsministeriet og fra 14. september 1895 tillige sekretær i Generalkommissionen.

Militærhistoriker
Som militærhistoriker var det hovedsagelig studiet af Den Nordiske 7 års krig (1756-1763) Han skrev ”Om kronborgs Erobring 1658”, og efter hans død blev ”Kjøbenhavns Belejring og Fyens Generobring 1658-59” udgivet.

Han var medarbejder ved ”Biografisk Leksikon” og var fra 1891 til sin død redaktør af ”Meddelelser fra Krigsarkiverne, hvor han påbegyndte en beskrivelse af krigen 1813, som han ikke nåede at fuldføre.

Skakspiller
Søren Anthon Sørensen var en højt begavet skakspiller. Han lagde et kæmpe arbejde for skakspillets udvikling herhjemme og udgav bl.a. et skaktidsskrift. Han havde som skakspiller et anerkendt navn og var selvskrevet som dommer ved så at sige alle skakturneringer her i Danmark.  Vandt i 1874 1. præmie i en international problemturnering i England.

Ordener
Ridder af Dannebrogordenen.
Dannebrogsmand.

Død
Oberstløjtnant Søren Anthon Sørensen døde 11. februar 1896 i København og begravet på Ajstrup Kirkegård, Sulsted ved Aalborg.

Eftermæle
Beskrevet som en energisk og ærgerrig, men loyal officer, der tillige virkede ved ro, besindighed og grundigt kendskab til tjenesten og begavet med en glimrende hukommelse.