Oberstløjtnant Christian Ludvig Henrik Frederik Wilhelm Dreyer

Af Ole Dyrn
oberstløjtnant, historisk konsulent.

Oberstløjtnant Christian Ludvig Henrik Frederik Wilhelm Dreyer
* 26. juni 1792
† 2. april 1847

Baggrund
C.L.H.F.W. Dreyer blev født 26. juni 1792 i Rendsborg som søn af regimentskvartermester Dines Dreyer ved Slesvigske Infanteriregiment (†1801) og hustru Marie Henriette Krabbe (†1817).

Ægteskab
1. ægteskab indgået 10. august 1821 med Elisabeth Christine Lemvigh (†1822), datter af amtsprovst Jacob Lemvigh.
2. ægteskab indgået i 1834 med Anna Elisabeth Flor (†1874), datter af bataillonkirurg Hans Flor.

Karriere
9. april 1802 (Kun 9 år gammel) blev Dreyer landkadet og 12. december 1806 fenrik à la suite (officer, der midlertidigt er trådt ud af tjenesten, dvs. "står uden for nummer", med ret til at genindtræde med samme grad, som han havde ved udtrædelsen). Derved indtrådte han med ancinnetet ved Danske Livregiment til Fods 22. november 1807.
26. januar 1808 udnævnt til sekondløjtnant.
24. februar 1812 udnævnt til premiereløjtnant.
12. april 1823 stabskaptajn.
4. december 1832 kompagnichef.
11. juni 1838 udnævnt til major og ansat ved 7. Linie Infanteribataillon.
29. august 1845 udnævnt til oberstløjtnant og kommandør for 12. Linie Infanteribataillon og kommandant i Fredericia.

Ordener
Ridder af Dannebrogordenen.

Død
C.L.H.F.W. Dreyer døde 2. april 1847 i Fredericia.