Fredericias garnisonskirke

Som garnisonskirke spiller Sct. Michaelis kirke en helt særlig rolle både historisk og aktuelt i dansk kirkeliv.

Sct. Michaelis Kirke blev grundlagt den 1. juni 1668 med primært fokus på at betjene byens store islæt af tyske immigranter og ikke mindst garnisonen, der overvejende var tysktalende. Læs her mere om kirkens oprettelse.

At være garnisonskirke indebar oprindeligt en række forpligtelser. F.eks. var der pligt til at undervise alle soldaterbørn gratis, ligesom der skulle gennemføres særlige garnisonsgudstjenester. Sidstnævnte finder stadig sted i Sct. Michaelis Kirke i form af jule- og mindegudstjenester flere gange årligt. En særlig begivenhed er i denne sammenhæng fejringen af 5-6. juli dagene, der betyder rigtig meget i Fredericia.
 
 
 
Særordning
Det at være garnisonskirke er ikke noget, der er beskåret enhver by med en garnison. At dette ikke er tilfældet, vil følgende uddrag af bestemmelserne for den kirkelige betjening af garnisonerne vise:
"Det påhviler enhver præst ved den kirke, inden for hvis sognegrænse en garnison er beliggende, at varetage den kirkelige betjening af garnisonen. Præsternes forpligtelse går umiddelbart ikke ud over hvad der påhviler dem i forhold til andre offentlige institutioner inden for deres ansættelsesområde."
Der er altså ikke tale om egentlige garnisonskirker.
 
Udover disse generelle regler findes der "særordninger, hvorved en garnison hører til en anden kirke end den, inden for hvis sognegrænse den er beliggende, og hvorved præsterne ved de pågældende kirker - eller de særligt som garnisonspræster udpegede præster - er forpligtet til at betjene garnisonen."
Her er der altså tale om garnisonskirker.
Indtil for få år siden var der i hele landet 5 med en sådan særordning (2 i København, i Randers, Odense og Fredericia). Dette tal er med de seneste forsvarsforlig (i 1990'erne) reelt reduceret til 1 uden for hovedstaden, nemlig Sct. Michaelis Kirke i Fredericia.
 
 
Garnisonspræst

Udover at være sognepræst har Kristoffer Bruun Simonsen således det privilegium at være landets eneste garnisonspræst uden for hovedstaden. Noget ganske enestående, som vi bestræber os på at værne om og udfolde efter bedste evne. 

Ud over de traditionsrige gudstjenester, kommer garnisonspræstem regelmæssigt på Ryes Kaserne, hvor han deltager i flere aktiviteter og har mange relationer med soldaterne. Der beror samtidig et vigtigt arbejde i at yde omsorg og hjælp for veteraner og pårørende.

Jeg (Kristoffer) udtrykker min opgave i hverdagen som garnisonspræst således:
Jeg er ikke præst for at gå i krig. Det er soldaterne langt bedre til end jeg. Min opgave er først og fremmest at have fokus på alle dem, der bliver ramt af krigen. Såvel veteraner som pårørende.