Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Carl Christian Boisen (1850-1860)

Carl Christian Boisen (1850-1860)

Baggrund
Født 27. august 1801 i Vesterborg Sogn, Maribo Amt.
Søn af daværende sognepræst i Vesterborg-Birket, senere biskop over Lolland-Falsters Stift Peter Outzen Boisen (1762-1831) og hustru Anna Nannestad (af Odense Sct. Knuds sogn) 1775-1853).
Carl Christian Boisen gik som 15-16-årig et år i Nykøbing Katedralskole, men blev dimitteret til artium af sin fader 1821.
Cand.theol. juli 1826 med karakteren laud (rosværdig, udmærket præstation).
Lærer ved Vesterborg Seminarium 1827-1828.

1828-1829 foretog han med offentlig støtte en studierejse til bl.a. Berlin og Paris, hvor han især beskæftigede sig med kirkehistoriske studier.

Embeder
Sognepræst i Nebbelunde-Sæddinge, Maribo Amt, 2. april 1830 og præst ved Tugthuset på Christianshavn, København, 12. december 1842.
Sognepræst i Vonsbæk, Haderslev Amt, 30. august 1844.
Afsat af oprørsregeringen 15. maj 1848.
Konstitueret feltpræst og feltprovst i Fredericia 5. august 1848.
Tiltrådte atter i Vonsbæk 5. februar 1850.
Sognepræst i Fredericia Michaelis-Erritsø Sogne 10. december 1850 og provst over Elbo Herred 9. februar 1856. Sognepræst ved Ribe Domkirke, provst over Ribe-Gørding Herreder og stiftsprovst over Ribe Stift 29. september 1860.

Boisen, rationalismen, danskheden og Grundtvig:  
Som student sluttede han sig til H.N. Clausen, men brød senere helt med rationalismen. På et besøg i København 1835 hørte han Grundtvig prædike og opsøgte ham derefter, hvilket resulterede i et besøg, der varede til langt ud på aftenen.
Artiklen, der blev undertegnet af godt 60 beboere i Vonsbæk, var et svar til dr. Konrad Michelsen i Haderslev, der havde kritiseret Boisen, fordi han ikke var født nordslesviger og derfor talte et sprog, almuen ikke forstod.

Boisen som præst og forkynder
Boisen var en energisk præst, der alene forkyndte Jesus Kristus ”og ham korsfæstet” som han selv udtrykker det. Nogen egentlig opvækkelse fandt ikke sted i sognet, men menigheden satte pris på forkyndelsen og mødte talrigt frem ved gudstjenesterne. Katekisationer lagde han stor vægt på, og i konfirmandundervisningen forlod han den tørre ”Landescatechismus” til fordel for en ledetråd udarbejdet af ham selv på grundlag af trosbekendelsen. Også skoleundervisningen forbedredes på forskellig vis, ligesom han sammen med fire ligesindede præster i 1846 ansøgte om oprettelse af et dansk seminarium. Ansøgningen blev imødekommet af i 1947 med et seminarium i Vonsbæk med Boisen som forstander, selv om han selv havde foreslået Søren Kierkegaards storebror, P.C. Kierkegaard.

Boisen og danskheden
I 1840'erne begyndte den dansk-nationale bevægelse at gøre sig gældende i Vonsbæk. Sognepræst Nis Hansen Müller, der døde 1844, betegnes i en slesvig-holstensk oversigt fra 1843 som tysksindet. Efter hans død fremsatte sognet ønske om en dansksindet præst og fik C.C. Boisen, der tillige var grundtvigianer. Et andet vidnesbyrd om vågnende danskhed i sognet var en relativ stor tilslutning til den slesvigske forening, der her fik 23 medlemmer ud af 300 i hele provstiet.

I "Dannevirke" for 24. marts 1847 gengives en artikel, som antyder endnu stærkere opslutning om danskheden: "Når Mikkelsen kalder vor præst (Boisen) en fremmed og udlænding, fordi han er født i en anden del af Danmark end vi, så fælder han dommen over sig selv, at han nemlig selv er, om ikke en fremmed og udlænding iblandt os danske slesvigere, så dog en overløber fra os til det parti, der ikke betragter de danske som landsmænd. Vi danske slesvigere vil have danske præster, lige så fuldt som andre danske menigheder og hverken hel- eller halvtyskere".
Han blev ved Kong Christian VIII´s  død i 1848 afsat af de tysksindede og forlod Vonsbæk.
Boisen var bondeven og havde fået nok af de slesvigske selvstændighedslyster, som han i øvrigt misforstod. Han ønskede ikke at vende tilbage til Vonsbæk efter krigens afslutning i 1850, da den danske folke- og bondebevægelse i Sydjylland var fremmed for ham.

Sognepræst i Fredericia
Boisen blev efterfølger for H.C. Rørdam i Fredericia, hvor han havde været feltpræst under krigen, og derigennem lært forholdene at kende. Som grundtvigianer og broder til præsten og venstrepolitikeren Frederik Engelhardt Boisen (1808-1882, den navnkundige "Budstikke-Boisen" hørte han til den vidtudbredte grundtvigske præsteslægt.
I Fredericia synes han imidlertid ikke at have sat sig særlige kirkelige spor.

Ægteskab
Gift 3. juni 1831 i Nykøbing F. med Thora Mathea Jensine Schierning, født 15. juni 1806 i Nykøbing F., død 16. december 1891 i Nørresundby.

Børn
1 søn, 1 datter.

Ridder af Dannebrogsordenen
Ridder af Dannebrogsordenen 18. september 1846.

Død
Død 8. februar 1866.

Udgivelser
Udgav han sammen med sin broder Lars Nannestad Boisen (1803-1875), sognepræst i Vesterborg-Birket, "Christelig Samler" I-V, 1836-1842, et tidsskrift med opbyggelig læsning for kristne af alle stænder.
Bog om ”betydningen af den kristne kirkes bekendelse", hvori han noget uklart fremsatte Grundtvigs opfattelse af trosordet.
Flittig skribent i Dansk Kirketidende.

Kilder
Erslews Forfatterlexicon I.
Budstikken, 15. april 1866.
Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.
Roennebech.dk

Kurser og foredrag

Alt hvad der sker