Af Ole Dyrn
oberstløjtnant, historisk konsulent.

Fredericia oprettes: "Behov for en flankefæstning"

Efter Danmarks (Christian IV) uheldige indblanding i 30 årskrigen (1618-1648) blev Danmark besat fra syd adskillige gange i de følgende årtier. Fæstningsbyen blev således etableret bag et stort anlagt voldanlæg. Hovedparten af indbyggerne kom indledningsvis fra de nu nedlagte landsbyer Ullerup, Hannerup og Hyby, der på Frederik III ordre fik deres gårde nedrevet og befolkningen tvunget inden for voldene. Dels for at befolke byen men også for at holde terrænet foran fæstningen åbent, så den kunne forsvares uden at skade egen befolkning.

Til opførelse af det enorme fæstningsværk blev udkommanderet bønder fra det meste af Jylland, anvendt soldater, herunder udenlandske lejetropper, danske og udenlandske løsarbjdere samt straffefanger.

Forholdene var på mange måder kaotiske med en næsten babelsk sprogforvirring med dansk, tysk, fransk og hollandsk som de dominerende sprog og det havde selvfølgelig stor afsmitning på de kirkelige forhold.

Danske kirke

Den dansktalende del af befolkningen var bedst stillede, da de allerede fra starten havde fået en dansk præst stillet til rådighed og påbegyndt opførelsen af en kirke til ham. Der var tale om kirken fra Ullerup, der beordredes nedrevet og flyttet inden for voldene. Der var tale om byens første kirke, hvis første navn var Danske Kirke, da der udelukkende prædikes på dansk. Den blev dog stærkt beskadiget under svenskernes angreb 24. oktober 1657 og i 1685 blev det besluttet at opføre en ny lidt nordligere på kirkegården. Det er den nuværende Trinitatis Kirke, der blev indviet 22. juli 1690, hvor den samtidig fik sit nuværende navn.

Tyske kirke

De tysktalende protestanter var selvfølgelig ikke tilfredse, de havde nemlig kun tilfældige tysktalende feltpræster til at betjene sig. De rettede derfor henvendelse til Frederik III og bad om at få deres egen kirke og præst.

Denne henvendelse medførte at kongen udsendte et dekret 10. februar 1664, hvor det bestemtes at der skulle ydes 2 rigsdaler fra alle landets kirker til hjælp til at opføre en sådan kirke.

Den nye kirke, der hurtigt fik navnet ”Tyske Kirke”, stod færdig 1. juni 1668 men dens første præst Immauel Cirsovius, der kom fra Pommeren, tiltrådte embedet allerede i 1665, altså 3 år før kirken stod færdig.

Strid om sognedeling, herunder garnisonen

Mødet d. 9. marts 1687

Der var konstant uoverensstemmelser mellem danske og tyske præst om hvem, der betjente hvem - ikke mindst hvad garnisonen angik. Allerede 4. april 1666 trak Ribes biskop Peder Kragelund og Fredericias præsident, Christoffer Nielsen beslutning om hvor grænsen mellem de to kirker gik. Men det blev på ingen måde accepteret og præsterne Christian Borch (Danske Kirke) og Immanuel Cirsovius (Tyske Kirke) vælger på et møde 9. marts 1687 – som antageligt er afholdt i regi af amtet, idet resultatet er indført i Ribehus Amts udgående protokol – at fastholde den oprindeligt fastlagte (geografiske) deling af byen.

Hertil kommer, at flere kilder angiver, at der på baggrund af mødet blev udfærdiget en skrivelse, der fastslår at kirken blev garnisonskirke 9. marts 1687. Det centrale citat er følgende:

"Dernæst hvad de udi Fredericia sogn beliggende Indkomster til Sognepræsten angaar, da begge Byens Sognepræster haver selv forenet sig, at Garnisonen følger den Tyske Præst".

Problemet er blot, at skrivelsen angiveligt er underskrevet af stiftamtmand Otto Diderik, grev af Schach, men han døde faktisk 4 år før, nemlig i 1683. Man kan altså ikke heraf slutte, at Sct. Michaelis blev garnisonskirke ved 9. marts 1687.

Mødet d. 4. december 1700

Mødet i 1687 bragte derfor ikke den nødvendige ro, og ved kongelig resolution af 4. december 1700 fastslås det, at Fredericia skulle deles i et dansk og et tysk sogn og at garnisonen skulle tilhøre den tyske kirke. Man kan heller ikke heraf konkludere, at det er herfra kirken officielt blev garnisonskirke, da det blot er et nyt dokument i diskussionerne om sognedeling. Dokumentet ændrer nemlig ikke ved den kongelige ordre af 7. december 1665, der fastlægger, at folk frit kan søge kirke.

Slåskamp i 1829

Sognedelingen vedblev altså med at volde problemer og i 1829 gik det helt galt, da de to kirkers præster synes at ville forrette samme persons begravelse og kom i korporligt slagsmål på Trinitatis kirkegård. Pastor Jacob Scherning fra Trinitatis Kirke, der var den angribende part, blev afskediget med øjeblikkelig virkning, hvorimod pastor Andreas Peter Meden fra Sct. Michaelis Kirke fik ordre om at søge sig et landsbykald. Pastor Scherning havde dog skjulte evner, idet han i 1838 blev rådmand og i en årrække herefter virkede som forligskommissær.

Opsummering

Der er mange meninger om, hvornår Tyske Kirke (fra 1722 Sct. Michaelis Kirke) egentlig blev garnisonskirke:

- Nogle mener mødet 9. marts 1687 bekræfter dette.

- Andre mener sognedelingen som fastlagt i den kongelige resolution fra 4. december 1700 bekræfter det.

Det lader sig ikke afgøre fuldstændig, men det en kendsgerning, at kirkens første præst Immanuel Cirsovius fik ansvar for at tage sig af den tysktalende del af fæstningsbyens befolkning og samtidig ansvar for at uddanne garnisonens børn. Man kan heraf slutte, at ansvaret for at betjene garnisonen i første omgang var eksplicit knyttet til præsten, da Immanuel Cirsovius blev ansat i år 1665 - tre år før kirken blev opført i 1668.

I forbindelse med, at Forsvaret indførte en formaliseret gejstlig tjeneste udsendtes bestemmelser, hvoraf der for visse kirker blev fastsat særlige regler (særordninger) - disse gælder også for Sct. Michaelis Kirke. Se afsnittet ”Garnisonskirke”.