Oberstløjtnant Carl Wilhelm Sophus Holsøe

Af Ole Dyrn
oberstløjtnant, historisk konsulent

Oberstløjtnant Carl Wilhelm Sophus Holsøe
* 4. april 1830
† 1. juli 1891

Baggrund
Carl Wilhelm Sophus Holsøe er født den 4. april 1830 i Øster Egesborg, Bårse, Præstø som søn af pastor Lauritz Christian Holsøe (*27. juli 1789 †17. august 1862) og Wilhelmine Euphrosyne Feddersen (*26.marts 1797.  †17. juli 1871).

Ægteskab
10. marts 1861 gift med Camilla Christine Holsøe, f. Wigelsen (*4. september 1830 †27. januar 1916).

Børn
Overretssagfører Aage Holsøe (*22. november 1869 †15. januar 1929.)

Karriere
1. november 1844 kadet.
31. juli 1850 udnævnt til sekondløjtnant.
1. februar 1857 tjeneste ved 7. Bataillon.
5. maj 1861 udnævnt til premiereløjtnant.
8. december 1863 – 31. april 1864 adjudant ved 7. Regiment.
11. maj 1863 kompagnikommandør ved 9. Regiment.
1. okober 1867 tjeneste ved 25. Bataillon, hvor han udnævntes til kaptajn og blev kompagnichef.
4. april 1882 udnævnt til oberstløjtnant og chef for 12. Bataillon, hvor han forblev til sin død 1. juli 1891.

Ordener
Ridder af Dannebrogordenen.
Dannebrogsmand.

Død.
Oberstløjtnant Carl Wilhelm Sophus Holsøe døde den 1. juli 1891 i Fredericia som aktiv chef for 12. Bataillon.

Bisættelse
Fredericia Dagblad 9. juli 1891:
”Den 7. juli fandt oberstløjtnant Holsøes bisættelse sted I Michaelis Kirke. Det var med et vist vemod, at vi her i Fredericia modtog budskabet om hans pludselige bortgang, afholdt som han var, human i sin optræden både over for sine undergivne og over for hvem han ellers kom i berøring med, og derfor har vist her i Fredericia næppe nogen båre været smykket med så mange kranse som den afdødes. Der var hele dynger. Kirkens alter var pragtfuldt smykket med plantegrupper og lys, og midt i dette hav af grønt og blomster stod kisten ved hvilken to kaptajner fungerede som sørgemarskaller. Ved kirkens indgang stod som æresvagt to menige (sergenter) med floromvundne geværer. Kirken var overfyldt.

Efter afsyngelsen af ”Med sorgen og klagen hold måde” talte pastor Götzsche over følgende ord af en af de gamle israelitters salmer:
”Ikke os, Herre, ikke os, men dit navn giver du ære”, ved hvilke ord han særlig ville pege på, at vi intet er af os selv, at hvad der end sker i livet, så sker det af Gud, og vi skal give hans navn ære. I øvrigt skildrede han den afdødes djærve og frejdige personlighed som soldat og hans elskværdige og jævne optræden som borger.

Efter talen blev salmen ”Tænk når en gang ” afsunget, hvorefter jordpåkastelsen fandt sted.

Allerede kl. 12½ marcherede 240 mand af 12. Bataillonn med musik i spidsen og under den fungerende bataillonschefs, kaptajn Grümwalds, kommando ind på Rådhuspladsen, dr til dels blev afspærret, for at afgive 3 æressalver, hvilket fandt sted umiddelbart efter at jordpåkastelsen var forrettet. Imidlertid havde regimentsmusikken placeret sig inden for (uden for) kirkedøren, hvor den afsluttede den højtidelige kirkelige handling med at blæse en koral. Kisten blev nu af sergenter båret ud af kirken ned til banegården, ledsaget af et stort og glimrende fø. Her stod en indvendig med grønt beklædt banevogn parat til at modtage liget for med eftermiddagstoget at føre det til København.”

Begravet på Frederiksberg Kirkegård, Sokkelund Herred, København.

Eftermæle/omdømme
Oberstløjtnant Holsøe (hans alm. kaldenavn) var i Fredericia en særdeles afholdt officer såvel af kammerater og undergivne som af byens civile borgere. Han nærede dyb kærlighed til sin stand, og han betragtede det som en lykke at være blevet chef for ”Læssøes Bataillon”, eller som han selv ofte forkortet udtrykte sig ”Tolvte”.