Major Axel Boisen

Kirkens kimeanlæg blev givet som gave fra major Axel Boisen. Han var en meget afholdt mand i Fredericia og en stor støtte til garnisonskirken.

Major Axel Boisen skrev sig i historiebøgerne på flere måder.  Særligt ved at være verdens første FN-soldat, der satte fod på Gazas jord i 1956, idet han indgik i den første FN-enhed, der kom her fra Fredericia under ledelse af oberstløjtnant Carl Engholm.

Major Axel Boisen druknede 28. oktober 1999 under en sejltur i Lillebælt, hvilket er bemærkelsesværdigt, da han var en fremragende idrætsmand. Han var en af Danmarks mest erfarne sculler-roere og havde roet mere end 100.000 km.

I TV klip fra ”Gamle Danmark” kan man se, at Axel Boisen kunne andet end ro, da han var fast statist for daværende legendariske kaptajn Jespersen, der gennemført den såkaldte ”hestegymnastik” i radioen.

Efter sin pensionering blev Boisen ulønnet rejseleder for Agri Rejser og gennemførte utallige ture til Jerusalem, som han kendte ud og ind. En interesse han specielt dyrkede i forbindelse med sin tid som FN observatør.

Ved Axel Boisens død i 1999 fik kirken overdraget hans sabel af hans efterladte, da han havde et helt særligt forhold til Garnisonskirken. Det blev drøftet om den skulle ophænges i kirken tæt på hans ”faste” plads, men det blev dog besluttet, at videregive den til FN museet i Frøslev, da kirken jo ikke er et museum. FN-museet indlemmede den i udstillingen om verdens første FN-enhed og Boisens deltagelse.

Major Axel Boisen udgav også en bog ”Fredens Soldater” under pseudonymet Niels Kjeldsen.