Knud Julius Brøchner-Mortensen (1906-1993)

Professor, Dr. Med.

Baggrund

Knud Julius Brøchner-Mortensen blev født den 4. juli 1906 i Fredericia som søn af skibsmægler, konsul J.W. Brøchner-Mortensen og hustru Ingrid Brøchner-Mortensen født Schäfer.

Uddannelse/titler
- 1924: Student.
- 1931: Medicinsk embedseksamen.
- 1937: Dr. med. på disputatsen ”Uric acid in blood and urine”.
- 1941: Speciallæge i intern medicin.
- 1947: Speciallæge i klinisk kemi og laboratorieteknik.
- 1949: Professor i intern medicin

Embeder/stillinger
1931-1938     Klinisk assistent ved Rigshospitalets medicinske poliklinik.
1938-1945     1. reservelæge ved Københavns Kommunehospital.
1945-1949     1. reservelæge ved Blegdamshospitalet.
1949              Overlæge ved Rigshospitalets medicinske afdeling A.

Andre stillinger og tillidsposter
- 1939-1949 chef for Sygekassernes Organisations Laboratorium.
- 1945-1949 lektor i systematisk medicin ved Københavns Universitet.
- Formand for Dansk Selskab for Gigtforskning.
- Formand for Danske Stofskiftespeciallægers Organisation.
- Medlem af Indenrigsministeriets udvalg vedrørende uddannelse af hospitalslaboranter.
- Medlem af kommissionen angående statens sindssygevæsen.
- Redaktionsmedlem ved:
  1) Scandinavian Journal of Clinical and Laboratory Investigation.
  2) Acta Medica Scandinavica.
  3) Acta  rheumatologica  Scandinavica.
- Vicepræsident i Rigsforeningen til Gigtens Bekæmpelse.
- Præsident for Det medicinske Selskab i København.
- Formand for Dansk gastroenterologisk sammenslutning.
- Præsident for 5. nordiske rheumatolog-kongres (1954).
- Præsident for 29. nordiske kongres intern medicin (1964).
- Æresmedlem af flere danske og udenlandske lægelige organisationer.

Ægteskab
Gift 16. april 1932 med Else Brøchner-Mortensen født Stein.

Barn
Hans Brøchner-Mortensen. Kendt fra Brøchner Hotels.

Ordener/udmærkelser
Kommandør af Dannebrogsordenen.
The Heberden Society medaljen.
Generalkonsul Ernst Carlsens hæderspris.

Død
3. januar 1993 i Vejle. Begravet på Sct. Michaelis Kirkegård. (Brøchner-Mortensens familiegravsted).

Skrevet af Ole Dyrn, Oberstløjtnant og historisk konsulent.

   Børnekalender

   Gudstjenester