Af Ole Dyrn
Historisk konsulent

Kirkens 1. præstebolig: Vendersgade 25

Indviedes som kirkens første præstebolig i 1824.

Bygningen på Vendersgade ejedes af byens daværende borgmester Hans Buhl og blev sat til salg ved hans død 5. april 1814.

20. december 1824 erhvervedes bygningen efter at kirken ved kongelig bevilling i 1820 fik tilladelse til at købe den til bolig for sognepræsten (Andreas Peter Meden) (link) med den klausul, at præsten selv skulle betale 500 rbdl. sølv og forrente restkøbesummen, samt at kommende sognepræster skulle overtage denne gæld.

Bygningen virkede som præstegård fra 1824 til 1858 og erstattedes af bygningen på hjørnet af Vendergade/Jyllandsgade.

Kirkens 2. præstebolig: Sydvestlige hjørne Vendersgade/Jyllandsgade

Bygningen opførtes i 1856/1857 på en grund, der oprindeligt var afsat til opførelse af en præstegård, men da det trak ud erhvervedes den af købmand B.J. Brøchner. Man indledte nu forhandlinger med ham om mageskifte så kirken fik den dertil planlagte grund mod at Brøchner overtog præstegården i Vendergade 24.

Det lykkedes og den nye præstegård opførtes 1856/1857, hvor dens første beboer var præsten Carl Christian Boisen. (link) Under pastor Carl Viggo Gøtzsche (link) fik bygningen i 1886 en ekstra etage.

Den nye præstegård tjente sit formål, men i begyndelsen af 1920´erne stod det klart, at en større renovering var påkrævet.

Arkitekt Bodulf Billund fik til opgave at give et bud på en sådan renovering. Hans bud lød på 29.200 kr. At investere så mange penge i en gammel bygning synes man var uhensigtsmæssigt, hvorfor det blev besluttet, at opføre den nuværende præstegård, Jyllandsgade 8A.

Kirkens 3. og nuværende præstegård: Jyllandsgade 8

Blev indviet 4. januar 1927.

Herunder et kort resume af begivenheden:

Klokken 13.00 samledes et stort antal indbudte i Sct. Michaelis Kirke, for at overvære indvielsen af den nye præstebolig i Jyllandsgade 8. Indvielsen indledtes med en gudstjeneste forestået af pastor Carl Marius Hornbech og afsluttedes med salmen ”Til Himlene rækker din miskundhed Gud”.

Efter en kort tale af pastor Hornbech bød han velkommen til bl.a. provst Ankjær, borgmester Frantz Hansen, arkitekten Bodulf Billund og menighedsrådet for Sct. Michaelis Kirke og Erritsø Kirke.

Provst Edouard Emil Ankjær holdt derefter et kort indlæg, hvor han gjorde opmærksom på Paulus ord om, at hvad Gud skaber og som modtages med taknemlighed helliges med Guds ord. Hermed er den nye præstebolig formelt indviet, men som provsten udtrykte:

”Et nyt hus får først sin rette indvielse, når dørene åbnes for den Herre Jesus Kristus. Det helliges ved hans nærværelse. En præstebolig er dog ikke slet og ret en offentlig bygning, men den skal tillige være en bolig, hvor præstefamilien kan leve et godt, velsignet og lykkeligt hjemliv. Det vil altid blive tilfældet, når man lukker døren op for Jesus…  Paulus lærer os at tale om åndelige ting med åndelige ord. Guds Helligånd skal nedbedes. Præstens stue skal tillige være kontor, hvor enhver, der trænger til råd, kan henvende sig… Ofte er der i præsteboligerne en stue, der kaldes ”Mors Stue”. Er der ikke råd til en sådan er det heller ikke nødvendigt; thi præstekoner skal jo regere over hele lejligheden. Hun skal være den personlighed, der præger hele hjemmets ånd… børnenes opdragelse hviler helt på moderen og når så mange præstebørn har udmærket sig på et eller andet område, da er det præstekonerne, der har æren derfor”.

 Herefter talte oberstløjtnant Bentzien på byggeudvalgets vegne med udgangspunkt i Jacobs brev 1,17.
”Al god gerning og fuldkommen gerning kommer fra Lysenes Fader.”

Han sluttede med ”Gud velsigne den nye præstebolig og hjemmet, hvorfra skal røgtes en ansvarsfuld gerning i vor by”.

Præsteboligen har gennemgået omfattende ombygnings- og restaureringsarbejder gennem tiden, hvor der er lagt nyt tag, udskiftet vinduer flere gange, sidst i forbindelse med den store renovering i 1987-1988, hvor der blev indsat palævinduer.