Jochum Reimer Fenger

Baggrund
Født 24. januar 1743 i Fredericia. Søn af købmand i Fredericia Poul Fenger og hustru Helene Cathrine Lobedanz (datter af Peder Samuelsen Lobedanz).

Uddannelse
Student Fredericia 1760.
Cand.theol. 30. september 1763 med karakteren haud (ikke urosværdig, anden karakter).

Embede
Residerende kapellan i Fredericia Sct. Michaelis-Erritsø Sogne 27. december 1770.

Gift
9. juni 1773 med Anna Scolastica Pagh, født 1749 i Fredericia, død 9. januar 1817. Datter af købmand i Fredericia Mikkel Nielsen Pagh og hustru Inger Pedersdatter.

Børn
Poul Fenger, født i Fredericia 1775, død 27. februar 1827 i Bredstrup. Sognepræst i Bredstrup 1802-1827.

Død
8. juli 1802 i Fredericia.

Fenger og Djævelen
Følgende to sagn om pastor Fenger er skrevet af Kamma Varming i Pensionistavisen nr. 34, juli kvartal 1993, s. 22-23).
Et sagn fortæller, at Djævelen huserede ude på Hyby Fælled, hvor Trinitatis Sogns kreaturer gik. De kunne ikke gå i fred for djævelen. - Pastor Fenger, der var from og klog, blev tilkaldt for at mane Djævelen i jorden. Men de kom "i træde" og Djævelen sagde: "Kan du huske, at du tog en 4 skillings kage fra en kurvemager? Du er ikke ren!" Pastor Fenger kunne hverken få Djævelen i jorden eller slippe fri af hans greb. - Det kunne den katolske pater mærke, selv om han lå i sin seng. Han kaldte på pigen for at få støvler og frakke, så han kunne komme ud for at hjælpe Fenger. "Det skal gå hurtigt!" sagde han. Uret, som han havde lagt på bordet, begyndte nemlig at danse rundt. Han ilede af sted. - Fenger og Djævelen stod stadig og kæmpede, men da pateren tog ved, måtte Djævelen ned. Inden han forsvandt i jorden, nåede han dog at give Fenger en lussing. Efter denne dag kom munden til at sidde skævt på ham, og det kunne hænde, at han kom til at stamme under prædikenen.”

Et andet sagn om pastor Fenger fortæller som indledning om en dag, da Fenger kørte med sin kusk, Jacob Lund, ud ad Sanddal-vejen. Pludselig begyndte hestene at ryste og skælve, og de ville ikke gå et skridt. - Jacob spurgte Fenger, hvad han skulle gøre. Han fik besked på at tage hestene ved hovedtøjet og trække dem et stykke. Det gik fint, og snart kunne de køre videre. Fenger ville ikke fortælle Jacob, hvad der egentlig var sket.
- På samme tid levede der i Fredericia en kammerråd Richter (Henrik Molrath Richter død 1777). Han havde et meget dårligt ry, og da han døde, kunne folkene i huset ikke få fred for ham. Han gik igen.
- Den katolske pater blev hentet, men han kunne ikke få bugt med ham. Pastor Fenger lå på dette tidspunkt i sengen, men han forlangte en bog (vel Bibelen) af pigen, stod op og gik ud og manede kammerråden i jorden. Da han næste søndag gik på prædikestolen, sagde han "Mim-mim-mim!" og igen "Mim-mim-mim!" Og fra den dag kom det udbrud frem, hver gang han talte.
- Man sagde, at det skyldtes: - at den, der skal mane døde, skal være uden brøde. Men pastor Fenger havde engang taget en kage fra en væverkone. Selv om han havde betalt med en skilling, da han manede kammerråden, måtte han leve med dette mim-mim som en påmindelse.

Beretteren til det sagn er en pastor F. Fenger i Ljunge på Sjælland 1805-1860. Hvis der - som ofte i sagn - er kerner af sandhed i beretningerne om pastor Fenger, så kan man spekulere på: Hvilke?