Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Ove Bisgaard (1963 - 1975)

Ove Bisgaard (1963 - 1975)

Baggrund
Født 1. februar 1918 i Skagen. Søn af postassistent Troels Bisgaard (født 1889, af Sønderup) og hustru Ida Bisgaard.

Uddannelse
Student Akademisk Kursus 1939.
Cand.theol. 1945 med karakteren laud (rosværdig, udmærket præstation).

Embeder
- Hjælpepræst i Gram 26. juni 1945.
- Ordineret 4. juli 1945.
- Hjælpepræst hos sognepræst i Rinkenæs, Aabenraa Amt, provst Frode Beyer (senere biskop over Haderslev Stift), 1946.
- Feltpræst ved grænsen.
- Sognepræst i Jelstrup-Maarup (Lønstrup), Hjørring Amt, 11. juli 1947.
- Sognepræst i Vivild-Vejlby, Randers Amt, 14. august 1954.
- Sogne- og garnisonspræst i Fredericia Sct. Michaelis Sogn 24. april 1963.

Tillidsposter
Medlem af Kirkefondets repræsentantskab. Kredsformand for KFUM og -K.

Ægteskab
- Gift 13. november 1945 på Frederiksberg med Ester Ruth Christensen, født 15. marts 1922 i Harte. Død 18. december 1997 i Fredericia, begravet 27. december på Michaelis Kirkegård.

Børn
- Bodil Bisgaard, født 24. november 1947. Nysproglig stud fra Fredericia Gymnasium 1967.
- Benedicte Bisgaard, født 1955.

Religiøst ståsted
Ove Bisgaard tilhørte Indre Mission, men også den nye højkirkelige fløj og var medunderskriver af "Kirkens Ja og Nej".

Uddrag af hans hustru Esters levnedsskildring:
Han følte sig stærkt knyttet til Indre Mission, men kom i sine sidste år i Vivild-Vejlby (til 1963) i forbindelse med kredsen, der udgav Kirkens Ja og Nej. Det optog ham meget, men han bragte ofte "uro i de meget teologiske samtaler med jordnære indlæg, der havde sin rod i den nære kontakt, han havde med det kristne lægfolk. Egentlig gik han aldrig 100% ind for bevægelsen, fordi han aldrig troede på, at Gud og Hans evangelium kan sættes på linier og streger, dertil var Gud ham alt for rig og levende. Men kirkens situation syntes ham faretruende svag, den gamle lære grundet på bibel, bekendelsesskrifter, den kristne etik o.s.v. forekom ham vaklende - derfor var han med".

Om Fredericiatiden hedder det: "Det blev den bedste tid i min mands præsteår. Målet for hans præstegerning stod ham klart: at være med til at opbygge en menighed, der var en del af Guds kirke på jorden. Jeg synes, han arbejdede troligt mod dette mål i sine prædikener på søndage og månedlige hverdagsgudstjenester, i konfirmandstue og ved konfirmandbesøg, ved husbesøg og mere eller mindre vellykkede samtaler med forældrene og dåbsbørnene.
Arbejdet i menighedsrådet optog ham stærkt. Der forestod opførelsen af den nye Hannerup Kirke samt af et menighedshus "Michaelisgården" i kirkens umiddelbare nærhed. Det gode sammenhold om kirken og dens opgaver var ham en stor opmuntring. Han var virkelig glad og frimodig i sin arbejdsdag i St. Michaelis, med den store trofaste menighed, som mødte ham med tillid...

Desværre forstærkedes den træthed, der begyndte i Vivild. En arvelig sygdom sneg sig frem i ham, han måtte til at prioritere sit arbejde. Først undslog han sig alle udensogns møder, og en dag kunne han til sin sorg heller ikke overkomme at besøge konfirmanderne og deres forældre".

Død
Død 13. januar 1975 i Fredericia efter en blodprop, begravet 17. januar på Sct. Michaelis Kirkegård.

Uddrag af nekrolog skrevet af pastor Hartvig Wagner, Børkop
”Alt hvad Ove Bisgaard fik lov at betyde, både som menneske og som præst, var båret af to søjler: Bibelen og bønnen. Få mennesker kendte som han, den levende bibelbrug. Når Guds ord for ham stod som den urokkelige autoritet i tilværelsen hang det sammen med, at han ved selv at leve med Guds ord i hverdagen, havde erfaret dets rigdom og magt til at bære oppe. Den store tillid til bibelordets sandhed og magt gjorde Ove Bisgaard djærv og uforfærdet. Han kendte kun til èn frygt, nemlig frygten for at få Guds ord imod sig… Han var trofast i forbøn for sin menighed, for familie og venner, for vort land og vor kirke.”

Han udtrykte selv ved flere lejligheder, at han var meget glad for at være i Fredericia og satte især pris på arbejdet som garnisonspræst.

Udgivelser
Medudgiver af ”Kirkens Ja og Nej” (1964).

Kilder:
Fredericia Dagblad, 14. januar 1975.
Jyllandsposten 14. jan 1975.
Haderslev Bispearkiv.
Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.
www.fredericiashistorie.dk (Erik F. Rønnebech).

Alt hvad der sker