Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Hans Christian Rørdam (1840-1850)

Hans Christian Rørdam (1840-1850)

Baggrund
Født 18. marts 1803 i Serup, Viborg Amt. Søn af provst Thomas Schatt Rørdam (1776-1831) og hustru Cathrine Georgia Teilmann (1777-1842).

- Blev student i 1820 i Roskilde.
- Cand.theol. 27. oktober 1824 med karakteren laud (rosværdig, udmærket præstation).
- Lærer ved von Westens Institut 1828. Lic.theol. 1828 (Commentationis de authentia epist. Barnabæ, pars. prior).
- Sognepræst i Laastrup-Skals, Viborg Amt, 9. januar 1829.
- Dr. theol. 30. maj 1839 (de fide Patrum eccl. Christi, antiquissimæ in iis, qvæ de origine Evangeliorum canonicorum, maxime Matthæi tradiderunt).
- Sognepræst i Fredericia Michaelis-Erritsø Sogne 3. november 1840. I Fredericia oplevede han krigen, og han gjorde et stort arbejde for at lindre nøden.
- Sognepræst i Hammer-Lundby, Præstø Amt, 25. september 1850.
- 1866 oplevede han den skuffelse af blive forbigået ved besættelsen af Roskilde Domprovsti (da Gude fik det).

Ægteskab
Gift 7. august 1829 med Conradine Engelbreth, født 22. august 1807 i Lyderslev. Præstø Amt, død 24. juni 1885 på Frederiksberg, begr. på Hammer Kirkegård.

Børn
1) Holger Frederik Rørdam, født 14. juni 1830 i Laastrup, død 12. maj 1913 i Lyngby. Cand.theol 1853, sognepræst i Kongens Lyngby-Taarbæk, Københavns Amt 1883-1913; kirkehistoriker.
2) Thomas Skat Rørdam, født 11. februar 1832 i Laastrup, død 25. september 1909 i København. cand.theol. 1855, sognepræst ved Helligaandskirken i København 1880-1886, ved Holmens Kirke 1886-1895, biskop over Sjællands Stift 1895-1909.
3) Kirstine Marie Rørdam, født 14. december 1833 i Laastrup, gift 7. august 1852 i Hammer
Sogn med ingeniørkaptajn Nicolai Abraham v. Brummer.
4) Wolf Frederik Engelbreth Rørdam, født 24. september 1835 i Laastrup; tvilling med nr. 5.
5) Georg Rørdam, født 24. september 1835 i Laastrup; tvilling med nr. 4; Landbruger i Åker, Sverige, senere inspektør ved Landbohøjskolen i København.
6) Emma Rørdam, født 25. december 1841 i Fredericia; konfirmeret 19. april 1857 i Hammer, gift 20.
august 1867 med sin fætter, civilingeniør Volf Frederik (Frits) Engelbrecht Casse.
7) Bartholine Emilie Rørdam, født 21. januar 1844 i Fredericia; konfirmeret 17. april 1859 i Hammer; død 15. januar 1867 i Hammer, begravet på Hammer Kirkegård.

Bopæl
Ved folketællingerne 1845 og 1850 boede pastor Rørdam med familie i Vendersgade 482 (1845: p. 373; 1850: p. 140).
- I 1845 var børnene nr. 1-7 hjemme, og der var 3 tjenestepiger og en tjenestekarl.
- I 1850 var børnene nr. 2-7 hjemme, der var 2 tjenestepiger og 1 tjenestekarl, samt en indkvarteret sekondløjtnant.

Dr. Rørdam og politik
Pastor Rørdam stillede op til valget til den grundlovgivende rigsforsamling 5. oktober 1848 i Fredericia, tillige med avlsbruger og borgerrepræsentant Rasmus Ottesen; men de trak sig begge for etatsråd P.G. Bang, København, der valgtes ved kåring.

Han var medlem af Komiteen til "Understøttelse af de i Fredericia ved Bombardementet betrængte Indvaanere", senere også af den af regeringen udnævnte komité.

Ridder af Dannebrogsordenen 17. marts 1850. Dannebrogsmand 18. maj 1866.

Formand for DMS 1855-1860 og bestyrelsesmedlem heraf til sin død.

Medlem af Kommissionen til Kirkeforfatningens Ordning 17. december 1853.
Medlem af Kirkekommissionen 18. juni 1868 og indbragte dér forslag om oprettelse af en teologisk eksamenskommission; om en reform med hensyn til det kirkelige skriftemål; om en revision af kirkeritualet af 1685; om en revision af de offentlige og af de private bønner, som findes aftrykt i salmebogen; om salget af salmebøger og Bibler, henhørende under Vajsenhusets privilegium; og om udvidelse af valgmenighedsloven.

Religiøst ståsted
H.C. Rørdam havde nok nærmest tilknytning til den tids grundtvigianisme, og tog med den afstand fra rationalismen og den spekulative teologi . Han talte ofte Ydre Missions sag og blev 1842 formand for en ny lokal missionsforening stiftet af en talrig forsamling i St. Michaelis Kirke. Han stillede sig også velvilligt til forsamlingsfolk og havde i sit tiår i Fredericia nær kontakt med Peder Larsen Skræppenborg. Selv om Rørdam var en kapabel og veluddannet teolog havde han tilsyneladende vanskeligheder med at komme i kontakt med sin egen menighed, og hans arbejde som præst vandt kun ringe genklang.

Om Rørdam i Hammer skrives: Dr. H.C. Rørdam var anset for at være én af Sjællands dygtigste præster i sin tid. Han valgte teologien ikke blot ud fra gamle slægtstraditioner, men ud fra et indre kald. Som student havde han et rigt samliv med begavede studiefæller. Han var videnskabeligt anlagt, og selv om hans hovedtese om Barnabasbrevets ægthed blev bestridt, var alle enige om, at hans disputats var et solidt og smukt arbejde.

Hans kirkehistoriske arbejde var meget læste; han var en udpræget positiv skriftteolog af gammeldags evangelisk-luthersk støbning, konservativ i sin helhedsbetragtning, velvillig over for grundtvigianismen, hvorimod han fra sin ungdom af tog afstand fra rationalismen og spekulativ filosofi. Som teolog og prædikant var det solide hans kendemærke. Man skal ikke søge den blændende form eller åndfulde syner hos ham.

Dr. Rørdam var meget punktlig og præcis, ikke desto mindre glemte han en gang et bryllup i Lundby, hvilket man huskede længe efter. Folk søgte ham gerne. "Vi går op til Rørdam og taler med ham om det", sagde man. Han stod i deres øjne som en slags tusindkunstner, der både kunne hjælpe, hvad jura, lægevidenskab og sognerådsspørgsmål angik. Lærerne havde megen respekt for hans besøg i skolerne.

Dr. Rørdam støttede Ydre Mission, der på den tid havde det svært, men hverken J.F. Fenger eller Rørdam nåede. trods ubestridelig dygtighed, synderlige resultater. Rørdam afløste Fenger som formand for Dansk Missions Selskab (DMS), og han blev i bestyrelsen efter sin afgang som formand, hvor han afløstes af dr. Kalkar. Hans ord havde megen vægt i bestyrelsen, og 1860 holdtes DMS's sommermøde i Hammer. Pastor J.R. Baumann omtaler i "Det nye Aar" 1916 et hellig tre kongers møde i Hammer Kirke, hvor dr. Rørdam, Fr. Zeuthen og Baumann talte.

Baptister
I 1841 flyttede de to sjællandske vækkelsesprædikanter Rasmus Ottesen (1803-1862) og J.A. Hansen (1806-1887) til byen. De kom ofte hos Rørdam og drøftede religiøse spørgsmål med ham. Rasmus Ottesen rettede bl.a. stærk kritik mod den gængse sakramente forvaltning, hvor han var under baptistisk påvirkning. I december 1841 ansøgte han kancelliet om tilladelse til sit nyfødte barns dåb ved neddyppelse og om nadver ved brødsbrydelse. Både provst og biskop gav udtryk for betænkeligheder i de vedlagte erklæringer, men da H.C. Rørdam erklærede sig villig til at administrere sakramenterne som ønsket, gav kancelliet sin tilladelse 26. januar 1842, forudsat, at det kun skete i hjemmet.

Sidst i 1840'erne kom et baptistisk samfund, "de hellige brødre og søstre", til Fredericia, hvor de lejede et hus i Dalegade. Det holdt forsamlinger i en af stuerne hver søndag og onsdag aften og fik mange tilhørere. Kredsen drev også mission i de omliggende sogne, og i Erritsø gik de fra hus til hus og angreb det statskirkelige "Horehuus og Stenhuus" med dets lærdomme og sakramenter. Især søgte de ihærdigt at overtale forældrene til ikke at lade deres børn døbe. - Denne aktivitet kunne ikke accepteres, og sekten stødte hurtigt sammen med både pastor Rørdam og pastor J.C.F. Kallenbach, Trinitatis-Vejlby, og med den borgerlige øvrighed, der lod politiet udelukke ikke-medlemmer fra forsamlingerne. Ved amnestiresolutionen af 21. juni 1848 fik samfundet i realiteten fri religionsudøvelse, men efter 1850 døde det hen.

Karakter
Som personlighed var han i sjælden grad højagtet i alle lejre, idet hans besindighed og respekt for andres overbevisning gjorde ham vel skikket til at bygge gro mellem de forskellige kirkelige anskuelser. Bag det rolige ydre gemte han dog både et heftigt sind og et varmt hjerte. Ved den myndighed og strenghed han udfoldede i kirke og hjem var han helt igennem manden af den gamle skole.

Da dr. Rørdam med sin unge hustru kom til Laastrup, fandt de en gammel, yderst forfalden præstegård. I begyndelsen troede Rørdam, at der var lergulv i dagligstuen. men da det var noget ujævnt, tog han en skovl for at jævne det ud, og til sin forbavselse opdagede han, at der var brædder nedenunder. Flere trillebøre jord måtte køres ud, før de fik gulvet frem.

Otto Møllers fader var præst i Taarup-Kvols-Borris. Han og H.C. Rørdam sluttede nært venskab, som deres sønner fortsatte. H.F. Rørdam fortæller i et brev til Otto Møller (1910) minder om, hvordan Otto Møllers fader, fra Taarup-Kvols-Borris kom over til Laastrup, og de gik op og ned ad gulvet i dagligstuen og drøftede teologiske problemer med så stor iver, at det satte H.F. Rørdams barnlige fantasi i ikke ringe bevægelse.

I Hammer var Rørdam lige som sin broder, Peter Rørdam, Mern, en søgt taler ved egnens møder. Hans svigerdatter, bispinde Rørdam, skriver: "Det var med et noget skælvende hjerte, jeg blev fremstillet som svigerdatter. Over begge mine svigerforældre var der noget meget respektindgydende. Men lærte man dem først at kende, glemte man det. Hver for sig var de udprægede mennesker, men både af natur og karakter højst forskellige. Min svigerfader var en mand af den gamle skole. Han holdt ikke af modsigelse, var myndig og bestemt. Fra sin moder havde han arvet et tungt sind, og han kunne let blive heftig. Men bagved var der et både kærligt og trofast sindelag. Han havde en rund hånd, hvor det gjaldt at hjælpe trængende. Min svigermoder var et virksomt, livligt og ivrigt menneske, der med dygtighed styrede det store hus med brygning, bagning og mejeri. Der var stor avling, og der var for det meste liggende gæster. Hun var en ualmindelig fortæller, humoristisk. Særligt kunne hun fortælle eventyr for de mange børn, som flokkedes i præstegården. Hun havde mange evner, men havde et heftigt sind og kunne bruse hurtigt op. Det gik dog snart over igen. Der var mange unge hver ferie, dagene gik muntert, og der blev sunget meget".

Dr. Rørdams død
Dr. Rørdam døde 21. december 1869, da han kom syg hjem fra en rejse. På hans gravsten, som beboerne rejste, står Sl. 27,1, der refererer til Salmernes bog 27, 1:

Herren er mit lys og min redning
så hvem har jeg grund til at frygte?
Herren beskytter mit liv,
hvad har jeg så at være bange for?

Eftermæle
I børnenes og børnebørnenes øren bevarede Hammer Præstegård og den dejlige have en liflig klang som det store eventyrland. Biskop Skat Rørdam skriver om sin fader (11. februar 1870) til Otto Møller: "Han var en sjælden hæderlig mand i al sin optræden, aldrig bange for at forsvare sandhed og ret, hvor han så den tilsidesat. Og i sit forhold til os børn var han en så trofast og opofrende fader, som man ikke let skal finde magen til. Hans tunge sind, der som følge af hans legemlige svaghed, der omsider endte hans dage, kunne ikke sjældent være trykkende for hans nærmeste og kaste en skygge over vort samliv, men det glemmer man let nu, da han er borte". Som svar skrev Otto Møller bl.a.: "Gud give dig den rette og varige og lyse trøst selv, den som det er vanskeligere at bevare end at udtale".

Udgivelser, udover disputatserne, bl.a.
Den danske Reformationshistorie (1836); Fortolkning til Matthæusevangeliet (1838); Smaa Skrifter mod mormonerne og Romerkirkens propaganda (1839); Christi Kirkes Historie (1845); Luthers lille Katekismus samt Prædikenerne ved Reformationsfesten 1836 (1854).

Kilder:
Nedergaard II, s. 471; Banning, 1958, s. 228, 248f, 272; også DBL3, bd. 11, s. 84-85.
Kirkehistorisk Samling IV, 1943.
 Vejle Amts Årbog 1995.
Marie Rørdam: Tilbageblik paa et langt Liv, 1911.
Vilh. Birkedal: Personlige Oplevelser II, 1890.
Erslews Forfatterlexicon I.
Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn
Roennebech.dk

Koncerter

Café Michael

Børnekalender