Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Immanuel Cirsovius (1665-1693)

Immanuel Cirsovius (1665-1693)

Kirkens første præst var Immanuel Cirsovius.

Han blev født 1637 i Bärwald, Pommern. Søn af sognepræst Georg Cirsow. Han døde 1693 i Fredericia, begravet 5. september.

Uddannelse: Immatrikuleret ved universitetet i Greifswald 20. maj 1653, og ved universitetet i Rostock 1656. Kantor ved Mariekirke i Köslin 1659-1662. I København fra 1662.

Sognepræst i Fredericia Tyske Sogn d. 23. oktober 1665, og tillige - ved reskript af 7. december 1665 - i Erritsø Sogn 3. april 1667.

Civilstand:
Gift 1666 på Christianshavn med Dorothea Jørgensdatter Harder.

Børn: 7 eller 8 børn (4 eller 5 sønner), hvoraf nedenstående kendes:
1) Dorothea Immanuelsdatter Cirsovius, født ca. 1668-69, død 1756. Gift med sognekapellan til Fredericia Tyske Kirke Jochum eller Joachim Reimer (se denne).
2) Marie Immanuelsdatter Cirsovius (nævnt som fadder 1695 og 1696)
3) Magdalene Immanuelsdatter Cirsovius, født 1672-73, begravet 13. december 1740. Gift med faderens eftermand Nicolai Wichmann (se nedenfor).
4) David Immanuelis Cirsovius, født ca. 1674 i Fredericia, student fra Fredericia, immatrikuleret ved Københavns Universitet 20. juli 1692.
5) Elisabeth Cirsovius, født ca. 1675 i Fredericia, gift med dr. Rudolf August Houbalt, der døde 27. september 1719. Elisabeths begravelsesdag er angivet til 27. august 1719 uden nærmere kommentarer, men det bemærkes at der mellem hendes og mandens dødsdag kun er præcis en måned,
6) Anna Katharina Cirsovius - nævnt 5 gange som fadder i 1699.
7) Kristine Cirsovius, gift 24. april 1714 i Tyske Kirke (Sct.Michaelis) med sekondløjtnant, senere kaptajn Klaus Barfod (* ca. 1687, † 7. juni 1759 i Holbæk), begravet 3. september 1726 på Garnisons Kirkegården i København

Landsindsamling tl en ny tysk kirke

I 1664 bød kongen alle Danmarks kirker at svare hver en rigsdaler til byggefond for en ny kirke i Fredericia, hvor der skulle prædikes på tysk for byens tysksprogede befolkningsdel; biskoppen forsynede den nye kirke med tiender.

I maj 1665 bestemte kongen fremdeles, at når den nye kirke stod færdig, skulle byen deles i to sogne, et dansk og et tysk, med hver sin kirke og præst; denne sidste bestemmelse knæsattes i kgl. fundats af 7. december 1665, hvor det tillige bestemtes, at Erritsø Sogn ved embedsledighed i Taulov-Erritsø sognekald skulle henlægges som anneks til Tyske Sogn i Fredericia, som skulle holde en sognekapellan eller residerende kapellan til betjening af annekset.

4. april 1666 fastlagdes grænsen mellem byens to sogne af Ribebispen, dr. Peder Kragelund, og Fredericias første præsident, Christoffer Nielsen. Kirken blev indviet 1. juni 1668 af biskop Kragelund.

Sproget i kirken

Iflg. Hugo Matthiessen var det et fejlgreb at gøre (den senere) Michaelis Kirke tysksproget, da det tysktalende befolkningselement i Fredericia var beskedent og for de flestes vedkommende tilhørte fremmede trossamfund.

Borgerne - de dansksprogede - søgte og fik fra første færd også gennemført, at der prædikedes dansk ved højmesse hver anden søndag og fredag (rådstuebog 25. oktober 1667). Ikke desto mindre kom det til pudsige misforståelser, som når en dansk kirkegænger, Reimer Arends, i 1667 for bytinget påstod sig personlig fornærmet af pastor Cirsovius tyske prædiken, idet han beskyldte præsten for fra prædikestolen at have stemplet ham som "en grov okse, en djævelens kind og en letfærdig skælm" og førte vidner derpå (Hugo Matthiessen 1911, s. 132-133; tingbog 9. december 1667 o.a. st.)

Strid om sognedeling

Der var konstant uoverensstemmelser mellem danske og tyske præst om hvem, der betjente hvem - ikke mindst hvad garnisonen angik. Allerede 4. april 1666 trak Ribes biskop Peder Kragelund og Fredericias præsident, Christoffer Nielsen beslutning om hvor grænsen mellem de to kirker gik. Men det blev på ingen måde accepteret og præsterne Christian Borch (Danske Kirke) og Immanuel Cirsovius (Tyske Kirke) vælger på et møde 9. marts 1687 – som antageligt er afholdt i regi af amtet, idet resultatet er indført i Ribehus Amts udgående protokol – at fastholde den oprindeligt fastlagte (geografiske) deling af byen.

Hertil kommer, at flere kilder angiver, at der på baggrund af mødet blev udfærdiget en skrivelse, der fastslår at kirken blev garnisonskirke 9. marts 1687. Det centrale citat er følgende:

"Dernæst hvad de udi Fredericia sogn beliggende Indkomster til Sognepræsten angaar, da begge Byens Sognepræster haver selv forenet sig, at Garnisonen følger den Tyske Præst".

Problemet er blot, at skrivelsen angiveligt er underskrevet af stiftamtmand Otto Diderik, grev af Schach, men han døde faktisk 4 år før, nemlig i 1683. Man kan altså ikke heraf slutte, at Sct. Michaelis blev garnisonskirke ved 9. marts 1687.

Mødet d. 4. december 1700

Mødet i 1687 bragte derfor ikke den nødvendige ro, og ved kongelig resolution af 4. december 1700 fastslås det, at Fredericia skulle deles i et dansk og et tysk sogn og at garnisonen skulle tilhøre den tyske kirke. Man kan heller ikke heraf konkludere, at det er herfra kirken officielt blev garnisonskirke, da det blot er et nyt dokument i diskussionerne om sognedeling. Dokumentet ændrer nemlig ikke ved den kongelige ordre af 7. december 1665, der fastlægger, at folk frit kan søge kirke.

Cirsovius og katolikkerne

Cirsovius var særdeles agtpågivende i forhold til katolikkerne i Fredericia. I 1689 medvirkede han til at forhindre et ægteskab mellem enken Mette Knudsdatter og en katolsk skomagersvend og i 1691 stod han bag et tilhold til Nicolaj de Frans på Rådstuen om ikke at lade sine børn søge skole hos de katolske patere.

Portrætter af Cirsovius og hustru

Michaelis Kirke ejer malede portrætter af såvel Immanuel. Cirsovius og hans hustru (ophængt i præsteværelset); iflg. en gammel tradition måtte de to billeder ikke være ophængt sammen (angiveligt af anstændighedsgrunde) hvorfor hustruens portræt indtil 2002 var ophængt i præstegården. Da Peter Østergaard Jacobsen og Marianne tilflyttede præstegården blev billedet taget op til revision og det besluttedes at hustruen skulle placeres sammen med sin mand i præsteværelset. For at overholde den gamle tradition m.h.t. anstændigheden placeredes Jesus Kristus (dyden) i midten.

  

Portrætter af Immanuel Cirsovius og hustru Dorothea, doneret af fru Emma Asmussen i 1930.

Malerierne har forgyldt profilramme fra 1930, da de ifølge indskrifter på bagsiderne blev skænket til præstegården af fru Emma Asmussen. Maleriernes ældre historie er forbundet med usikkerhed. Man ved, at kirken havde et portræt af Cirsovius som kirkens første præst hængende i 1769.

Ved billedet var en indskrift, hvoraf fremgik, at datteren, Dorothea Reimers, oplyste at have renoveret det i 1748 i en alder af 82 år. Herefter vides intet, før et maleri af Cirsovius og hans hustru blev skænket kirken i 1930. Malerierne fremtræder som et sammenhørende par, hvilket taler mod, at det i 1769 nævnte præstemaleri skulle være identisk med det bevarede af Cirsovius. Uden man ved det, kan det antages, at malerierne ud fra deres dragter m.v., tyder på, at der er tale om ”moderniserede” kopier af ældre familiebilleder. Malerierne har rimeligvis befundet sig i privat eje, indtil de 1930 blev overdraget til kirken og som nævnt befinder sig i præsteværelset/sakristiet.

En temperamentsfuld præst

At Cirsovius tilsyneladende havde et iltert temperament ses af Tingbog af 19. juli 1669, hvoraf fremgår at han i 1669 var i slagsmål med sine sognebørn i Anders Kleinsmeds hus. Der er ikke angivet flere detaljer, og om der var tale om korporligt eller verbalt slagsmål nævnes ikke.
Temperamentet ses også af ovennævnte omtale af et sognebarn som ”en grov okse, en djævelens kind og en letfærdig skælm."

Efterkommere af Immanuel Cirsovius i Tyskland: Bechtold Cirsovius, Bundesstrabe 4, D-52152 Simmerath (b.cirsovius@t-online.de) og Walter Cirsovius, Bökel 18, D-47877 Willich (de er fætre, arbejder begge med slægtshistorie, er i indbyrdes kontakt, men har hver for sig kontaktet LAFO!), og Angelika Urstadt, Anderlohrstraße42a, D-91054 Erlangen (guenter.urstadt@fen-net.de).

Kilder:
Danmarks Kirker, Nationalmuseet , Vejle Amt 2006.
Hugo Matthiessen (1911)
Lokalhistorisk Arkiv ved arkivar Jørgen P. Clausager
www.fredericiashistorie.dk (Erik F. Rønnebech)

Gudstjenester