Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Henrettede frihedskæmpere

I DSB Mindelund på Holstens Bastion er der opsat en mindemur over de 23 henrettede frihedskæmpere.

Beskrivelse og baggrund
Mindemuren har øverst et stort vingehjul, en inskription og 23 plader, der angiver navn, fødsels- og dødsdato samt dødsmåde på de omkomne (henrettelse, død under aktion eller i fangenskab). Blandt de 23 er både Fredericia- og Taulovgruppen, der alle blev taget af besættelsesmagten den 2. marts 1945, og henrettet i Ryvangen i København den 19. april samme år.

Inskription:

Danske statsbanemænd
der mistede livet
i kampen med den tyske besættelsesmagt
1940 – 1945

Arbejde fyldte dagen,
men natten var tung af dåd.
Op imod voldsmagtens terror
og mod de lunknes råd
voved I livet som indsats
og tabte det dyre spild.
Mennesker kan vel dræbes,
men dåden er evigt til.

Helge Herman

Lige syd for krigergraven fra 1864 ses dette smukke gravmonument, formet som et kors og doneret af stationspersonalet på Fredericia Station.

Baggrunden er at 23 frihedskæmpere blev henrettet i Ryvangen den 19. april 1945. Herunder 7 medlemmer fra Fredericia- og Taulovgruppen. En af de 7 var Helge Carlo Harry Hermann, født 5. juni 1921. Søn af fabriksarbejder Carl Ingvard Hermann og Valborg Simone, født Jespersen.

Som den eneste af de 7 er han begravet på Sct. Michaelis Kirkegård lige syd for krigergraven fra 1864.
Han blev fundet 2. juli i Ryvangen og blev begravet fra Sct. Michaelis Kirke 6. juli 1945.

Niels Nielsen

Syd for Helge Hermanns spektakulære gravmonument ses familiegravstedet for gartner Laurits Nielsen.

På gravstenen ses navnet NIELS, der dækker over sønnen Stud. Polyt. Kornet Niels Nielsen, der blev henrettet 4. december 1943 i Vestre Fængsel, København.


Han blev født i Erritsø sogn 10/1 1912 som søn af handelsgartner Laurits Nielsen (f. 20/11 1887 i Erritsø, død 9/7 1962 i Erritsø) og hustru Dagmar Eleonora født Thuesen (født 3/6 1884 i Rans, Gårslev sogn, død 8/12 1957 i Fredericia).
Han blev elev på Grove-Rasmussens realskole (Fredericia Private Realskole) i Fredericia.
Værnepligten aftjente han i Haderslev 1933-34, og startede samme år som kornetelev og blev kornet i 1935.
Var derefter på forskole til Polyteknisk Læreanstalt 1936-37 og blev ansat som maskinarbejder B&W's skibsværft i København samtidig med at han læste til civilingeniør (Stud. Polyt.).
På B&W fremstillede han våben til brug for frihedskæmpergruppen Holger Danske, der stod for sprængningen af Forum den 24. august 1943.
Herefter intensiveredes politiets eftersøgning af sabotagegruppen, der i de følgende måneder helt trevledes op. Han arresteredes 2/9 1943 af Gestapo og indsattes i Vestre Fængsel.
Natten mellem 4. og 5/12 blev han nakkeskudt på en gade i København sammen med to andre sabotører, Arno Egon Hansen fra BOPA og kommunisten Aksen Ejler Andersen.
Drabene skete formentlig under transport fra Dagmarhus, hvor de tre sabotører havde været i forhør og udsat for tortur, tilbage til Vestre Fængsel. Alle tre var dræbt ved nakkeskud og Gestapo oplyste, at de var "skudt under flugtforsøg". Hvad der virkelig var foregået er uklart, men Gestapo var på det tidspunkt sikkert ikke interesseret i at ophidse den danske befolkning.
Han blev dermed den første sabotør fra Fredericia, der mistede livet under besættelsen og en af de første i det hele taget.

Hans navn står blandt andre frihedskæmpere på en mindesten der oprindelig stod på Bülows kaserne, men senere blev flyttet til Haderslev kaserne, da Kongens Jydske Fodregiment blev sammenlagt med Slesvigske Fodregiment og dermed formelt nedlagt.

Niels Nielsen tilhørte Holger Danske Gruppen, hvis medlemmer - alle på nær én - blev skudt.

Han blev begravet på Bispebjerg kirkegård, men ekshumeret 1945, kremeret og urnen nedsat i familiegravstedet 15. juli 1945.

Af kirkebogen for Sct. Michaelis Kirke fremgår, at begravelsesdagen er 6. december 1943 og at han er kremeret 20. juni 1945 på Bispebjerg Krematorium og urnen nedsat på Sct. Michaelis Kirkegård 15. juli.
- 16/7 1945 – Uddrag af referat i Fredericia Dagblad.

Han var en af de første der måtte dø for Danmark.
Ved en gribende højtidelighed jordfæstedes søndag middag stud. polyt. Niels Nielsens urne på Sct. Michaelis kirkegård.
I højtideligheden deltog mange venner og pårørende, ligesom en række foreninger var repræsenteret med faner.
Graven, hvor urnen stod, var smukt pyntet med et væld af blomster og dekorationer og frihedskæmpere stod æresvagt.
Pastor (residerende kapellan) Hans Anders Nissen holdt en smuk tale og under urnenedsættelsen sang koncertsanger Holger Wesenberg ”Skøn var Døden som I fik”.
På Modstandsbevægelsens vegne udtalte Dr. Wichmann-Matthiessen bl.a. at det ikke blev som soldat i Hæren, men i modstandsbevægelsen Niels Nielsen satte livet til og en af hans venner fra Modstandsbevægelsen i København bragte en meget bevæget tak, idet han bl.a. udtalte, at det var lykkedes Niels Nielsen at advare sine kammerater da Gestapo tog ham.

Alle frihedskæmpergrave blev fredet i 1965 og i den anledning blev et fredningsmærke i bronze udarbejdet. Det ses på ovenstående gravmonument og viser en knælende sabotør ved et stykke jernbaneskinne med en fakkel og indskriften ”Faldet i Danmarks frihedskamp 140-1945”. Fredningsmærket er designet af billedhugger, tegner og journalist Knud Nellemose, der har udført mange skulpturer og buster af bl.a. Søren Kierkegaard og B.S. Ingemann.

Af Fredericia Dagblad 10, april 1946 fremgår det, at ”Frit Danmark” den 9. april overrakte byrådet en smuk indramning med portrætter af de 14 Patrioter fra Fredericia og omegn, der satte livet til under besættelsen. Det skete på byens 4. Rådhus, Meldahls Rådhus i Vendersgade, hvor portrætterne blev ophængt og senere, da byens i 1965 fik sit nuværende rådhus, blev placeret i muren ud for indgangen til byrådssalen.

Kilder:
Mindesteder Fredericia og omegn; Rosa Engelbrecht
Roennebech.dk

Tekst af Ole Dyrn
Oberstløjtnant, historisk konsulent

Fotos: Rosa Engelbrecht og Jimmi Henriksen

Koncerter

Kurser og foredrag