Krigergraven 1864

Vest for kirkens hovedindgang har vi et gravmonument for de 40 faldne soldater fra 1864. Det med faldne skal tages med et vist gran salt, da de fleste døde under ophold på lazarettet som følge af sår eller sygdom. Reelt var der kun en der faldt i kamp, secondlieutenant Chr. Christensen af 21. Regiment.

Gravmonumentet er placeret på en solid stensætning af granitkvadre og et solidt trappeformet monument under selve gravmonumentet. På gravstenen mod øst er følgende tekst indsat med forgyldte bogstaver.

For 40 danske krigere 1864
Herren er mit hjertes klippe og min
del evindeligen.
Ps. 73,26
Vorder stærk i Herren
Eph. 6,10.

Gravmonumentet er udført af stenhugger H.A. Kleving og blev afsløret den 6. juli 1866. Efter sogne- og garnisonspræst Frederik Ludvig Bang Zeuthens afsløringstale, startede 6. juli-sørgeprocessionen traditionen tro til kæmpegraven fra 1849 ved Trinitatis Kirke.

Genforeningen 1920

Op til genforeningsdagen i 1920 lod Pastor C.M. Hornbech ved hvert hjørne af krigergraven rejse fire høje stenpiller. Kun de 2 af stenpillerne bærer tekst.

Venstre sten: 9. JULI

Højre sten: 1920

De to stenpiller, der bærer tekst, er gamle ledstolper, som i århundreder har stået ved et markskel ved Vejlevej i Fredericia. 
De andre to tekstløse stenpiller blev opstillet i 1926. De stammer fra en gård i Taulov.

Splitflag
Som et lille kuriosum kan nævnes, at krigergraven indirekte er årsag til, at Sct. Michaelis Kirke må flage med splitflag, hvilket ellers ikke kan ske uden kongelig tilladelse for ikke statslige institutioner.
En sådan fik man, da Christian X besøgte kirken i 1919. Residerende kapellan Svend Olaf Thorkild Philipsen forespurgte majestæten, om man ikke kunne flage med splitflag for de ”faldne” fra 1864 ligesom for de faldne fra 1849 på Trinitatis Kirkegård. Tilladelsen blev givet mundtligt og ikke bekræftet skriftligt, men er i dag godkendt af Kongehuset. Se også indlægget om ”Splitflaget”.

Kilder:
Mindesteder Fredericia og omegn af Rosa Engelbrecht.
Tyske Kirke af Sven Avnby.

Tekst af Ole Dyrn
Oberstløjtnant, historisk konsulent.

Fotos af Rosa Engelbrecht.

   De næste begivenheder