Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Oberst, krigsveteran og fabrikant Ernst Axel Christoffer Von Voss

* 1826 + 1903

Alt lykkes i en Voss: Men hvem var manden i centrum af stort ...

Selvom Ernst von Voss nok er mest kendt som fabrikant og berømte Voss-komfurer og ovne m.v. havde han også en ikke ubetydelig militær karriere.

Hæderstegn
I forbindelse med udbruddet af Første Slesvigske krig i 1848 meldte Voss sig under fanerne. Han deltog i slaget ved Slesvig den 23. april 1848. Han blev her taget til fange sammen med andre 200 danskere. Fangenskabet varede dog kort og den 16. september, under hærskuet på Lerbæk Mark, modtog Voss Dannebrogsmændenes Hæderstegn af Frederik 7.

Megen krigsdeltagelse

Han deltog som sekondløjtnant i udfaldet fra Fredericia den 6. juli 1849 og i slaget ved Isted 25. april 1850.

Han deltog også i kampen om Friedrichstadt 6. august 1850. Her blev han såret og mistede halvdelen af højre øre.

Voss deltog også i Anden Slesvigske krig, der brød ud 1. februar 1864. Som kompagnichef rykkede han med sin styrke ind i Dannevirkestillingen efter at preussiske og østrigske tropper var rykket ind i Slesvig. På befaling af hærens øverstbefalende, overgeneral Christian De Meza, deltog Voss ligeledes i den efterfølgende svære tilbagetrækning fra Dannevirke mod Dybbølstillingen, som påbegyndtes den 5. februar.

Ernst Voss var tilbage i Fredericia den 20.-22. marts under dets belejring og bombardement, hvor der faldt knap 3000 fjendtlige granater i byen. Den 26. april blev fæstningskommandant generalløjtnant Niels Christian Lunding beordret til at rømme Fredericia, hvilket skete den 28. april. Det har uden tvivl været et hårdt slag for den krigsvante Ernst Voss at skulle rømme byen, og først den 16. november 1864 blev Fredericia atter fri, da den østrigske besættelsesstyrke drog bort.

Pensioneret fra Hæren: Voss Fabrik

Voss blev pensioneret fra Hæren i 1878 og løste borgerskab som jern- og metalstøber i Fredericia. Voss’ Fabrik indledte en produktion af lamper og galanterivarer og da han i 1883 begyndte at anvende dampkraft i produktionen, gik det stærkt med udvidelsen af produktionsapparatet, der 1888 beskæftigede 50 mand.

I løbet af små to årtier lykkedes det Voss at få sine produkter solgt uden for Danmark og gjort navnet Voss verdenskendt. Han stiftede den 4. januar 1897 aktieselskabet A/S Ernst Voss Fabrik, hvor han var formand, men reelt overlod ledelsen af fabrikken til sønnerne Ditlev og Gustav.

Byrådet

Voss sad 18 år i byrådet, hvor han ydede et stort bidrag til forbedringer af sundhedstilstanden, herunder fattige og børns vilkår, der lå ham meget på sinde. Han var også medstifter af byens første telefonselskab, Fredericia Telefonselskab, og var kirkeværge ved Sct. Michaelis Kirke, hvor han i 1875 står bag etablering af Assistenskirkegården, der indviedes 1881.

Ernst Voss døde i 1903, 77 år gammel, og blev begravet ved kirkens sydmur.

Af Ole Dyrn
oberstløjtnant, historisk konsulent.