Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Kirkegårdens historiske udvikling

Etableret i 1665

Kort over Fredericia fra 1665 viser at der er afsat pladser til byens to kirker, Danske Kirke (senere Trinitatis Kirke) og Tyske Kirke (senere Sct. Michaelis Kirke). Grunden, der var afsat, blev fra starten anvendt til begravelser og kirkegårdens historie er derfor 3 år ældre end selve kirkebygningen, der først stod færdig i 1668.

"Soldaterjorden" og "slavejorden"

Kirkegården var for såvel sognets beboere som for garnisonen. Der fandtes således en afdeling benævnt ”Soldaterjorden”, hvor menige soldater og deres familier samt ubemidlede officerer blev begravet. Der var også afsat gravplads for afdøde slaver og selvmordere, benævnt ”Slavejorden”.

Indtil 1799 blev kirkegården også benyttet af katolikker

Med Christian V’s privilegier fra 1686 fik den katolske menighed ret til at indrette kirke og skole, men først i 1767 opførtes den nuværende Sct. Knuds Kirke. Katolikkerne begravede deres døde på Sct. Michaelis kirkegård indtil 1799, hvor man tog haven bag Sct. Knuds kirke i brug som begravelsesplads og senere efter anlæggelse af Assistenskirkegården (1881), fik man her en såkaldt katolsk afdeling.

Begravelse inde i kirkerummet, frem for på kirkegården

Der var oprindeligt udlagt et ret stort kirkegårdsareal, som dog langtfra blev udnyttet, bl.a. fordi mange lod sig begrave inde i kirken og til nød lige udenfor og så tæt op mod kirken som muligt. Ved forordningen af 22. februar 1805 blev det ikke direkte forbudt, men så omstændeligt at få tilladelse til, at begravelser i kirken reelt ophørte.

Plantegning fra 1818

Af kort fra 1818 ses at rådhuset (Meldahls Rådhus) og rådhusgrunden er skilt ud, og kirkegården udgør nu kun arealet umiddelbart udenom kirken.
- Der var mod Norgesgade sydvest for kirken to tobakshuse og lige nord herfor en smal strimmel afsat til pløjejord for præsten.
- Nord for kirken mod Jyllandsgave var Forstander Bruuns Have og øst herfor (ca. hvor præstegården, der blev opført 1927 er placeret i dag) en såkaldt Fabrikkens have.

Startvanskeligheder: Misbrug af kirkegården frem til 1851

Der var fra starten store problemer med at holde uvedkommende fra kirkegården.

Der blev derfor lavet grøfter og diger (små volde) og tømrede plankeværker. Det havde dog ikke den store virkning, ikke mindst fordi byens borgere simpelthen nedbrød forhindringerne og stjal materialet. Bønderne lod også deres kreaturer græsse på arealet, der også anvendtes som blegeplads og tørreplads for vasketøj.

I 1761 forsøgte man sig så med tjørn. 49 favne levende tjørn med grøft placeredes mellem kirkegårdens nordre og vestre indgang, men lige lidt hjalp det.

Først i 1851, hvor der blev udstedt et direkte forbud mod at tørre tøj på Sct. Michaelis Kirkegård, afhjalp det problemerne i nogen grad. Problemerne forsvandt imidlertid lidt efter lidt i årene umiddelbart efter, da det blev formaliseret at tage sig af sine afdødes gravsteder, hvor det indtil da normalt kun var i forbindelse med pinsen, at man tog på kirkegården og lugede og pyntede gravstederne.

Renovering

Efter en gennemgribende renovering i de 2017-2019 fremstår kirkegården lys, overskuelig og meget velholdt.