Strid om sognedeling

Strid om sognedeling, herunder garnisonen

Mødet d. 9. marts 1687

Der var konstant uoverensstemmelser mellem danske og tyske præst om hvem, der betjente hvem - ikke mindst hvad garnisonen angik. Allerede 4. april 1666 trak Ribes biskop Peder Kragelund og Fredericias præsident, Christoffer Nielsen beslutning om hvor grænsen mellem de to kirker gik. Men det blev på ingen måde accepteret og præsterne Christian Borch (Danske Kirke) og Immanuel Cirsovius (Tyske Kirke) vælger på et møde 9. marts 1687 – som antageligt er afholdt i regi af amtet, idet resultatet er indført i Ribehus Amts udgående protokol – at fastholde den oprindeligt fastlagte (geografiske) deling af byen.

Hertil kommer, at flere kilder angiver, at der på baggrund af mødet blev udfærdiget en skrivelse, der fastslår at kirken blev garnisonskirke 9. marts 1687. Det centrale citat er følgende:

Problemet er blot, at skrivelsen angiveligt er underskrevet af stiftamtmand Otto Diderik, grev af Schach, men han døde faktisk 4 år før, nemlig i 1683. Man kan altså ikke heraf slutte, at Sct. Michaelis blev garnisonskirke ved 9. marts 1687.

Mødet d. 4. december 1700

Mødet i 1687 bragte derfor ikke den nødvendige ro, og ved kongelig resolution af 4. december 1700 fastslås det, at Fredericia skulle deles i et dansk og et tysk sogn og at garnisonen skulle tilhøre den tyske kirke. Man kan heller ikke heraf konkludere, at det er herfra kirken officielt blev garnisonskirke, da det blot er et nyt dokument i diskussionerne om sognedeling. Dokumentet ændrer nemlig ikke ved den kongelige ordre af 7. december 1665, der fastlægger, at folk frit kan søge kirke.

Slåskamp i 1829

Sognedelingen vedblev altså med at volde problemer og i 1829 gik det helt galt, da de to kirkers præster synes at ville forrette samme persons begravelse og kom i korporligt slagsmål på Trinitatis kirkegård. Pastor Jacob Scherning fra Trinitatis Kirke, der var den angribende part, blev afskediget med øjeblikkelig virkning, hvorimod pastor Andreas Peter Meden fra Sct. Michaelis Kirke fik ordre om at søge sig et landsbykald. Pastor Scherning havde dog skjulte evner, idet han i 1838 blev rådmand og i en årrække herefter virkede som forligskommissær.

Opsummering

Der er mange meninger om, hvornår Tyske Kirke (fra 1722 Sct. Michaelis Kirke) egentlig blev garnisonskirke:

- Nogle mener mødet 9. marts 1687 bekræfter dette.

- Andre mener sognedelingen som fastlagt i den kongelige resolution fra 4. december 1700 bekræfter det.

Det lader sig ikke afgøre fuldstændig, men det en kendsgerning, at kirkens første præst Immanuel Cirsovius fik ansvar for at tage sig af den tysktalende del af fæstningsbyens befolkning og samtidig ansvar for at uddanne garnisonens børn. Man kan heraf slutte, at ansvaret for at betjene garnisonen i første omgang var eksplicit knyttet til præsten, da Immanuel Cirsovius blev ansat i år 1665 - tre år før kirken blev opført i 1668.

I forbindelse med, at Forsvaret indførte en formaliseret gejstlig tjeneste udsendtes bestemmelser, hvoraf der for visse kirker blev fastsat særlige regler (særordninger) - disse gælder også for Sct. Michaelis Kirke. Se afsnittet ”Garnisonskirke”.

Skrevet af Ole Dyrn, Oberstløjtnant, historisk konsulent.