Historien bag kirkens vejrhane

På kirkens vindfløj sidder en forgyldt vejrhane. Den er 3,6 m høj og anbragt på en stang med smedede bøjler oven på en stor forgyldt kugle. Øverst er der et forgyldt kors.

Vindfløjen nævnes første gang i 1710, hvor den skulle renoveres efter en storm.

Vindfløjen faldt ned i 1848 og blev samtidig med nogle småreparationer af kirken i 1849 efter udfaldet 6. juli renoveret og sat på plads. I den forbindelse blev der indlagt en plade i kuglen under hanen med indskriften:

”Forfærdiget af Stolemager Sønnichsen i Sognepræst, Dr. Theol. H.C. Rørdam`s Kirkeværge P.Jensen`s Tid 1849.”

Den næste plade, der blev indlagt i kuglen, skete i forbindelse med genopbygningen efter kirkens brand i 1955:

”Ved kirkens brand 1955 blev denne vejrhane istandsat af smedemester Sv. Hoch og malermester Holger Nielsen og Søn under ledelse af arkitekt B. Billund. Alt som en gave til kirken.”

Den tredje plade indsattes i 1988 som en gave til kirken:

”ApS Tage Andersen har renoveret vejrhanen i juni 1988.”

Af Ole Dyrn
oberstløjtnant, historisk konsulent

Anekdote om vejrhanen på kirkens tag

Sognepræst Kristoffer Simonsen fortæller:
Fra den lille balkon i vores præstebolig har vi en flot udsigt til Sct. Michaelis Kirke. Det sker ofte, at mit blik standser ved vejrhanen på kirkens tag. For den minder mig om en landmand, der havde en vejrhane på toppen af sin lade, hvorpå der stod: ”Guds kærlighed”.

En dag fik han besøg af en nabo, der undrede sig – for betød dette, at Guds kærlighed var lige så ustabil og omskiftelig som vinden?

”Næ, tværtimod” svarede landmanden. ”Det betyder, at uanset, hvilken vej vinden blæser i mit liv, så kan jeg glæde mig over Guds kærlighed – om der er modvind eller medvind; Guds kærlighed svigter mig ikke!”

Det er godt sagt af landmanden. For han benægter ikke, at livet sommetider kan gøre ondt eller være svært. Men han angiver en grundindstilling til livet: At vi altid kan glæde os over at være i Guds hænder.