Af Ole Dyrn, Oberstløjtnant, historisk konsulent.

"Jeg ved, hvor der findes en have så skøn". Sådan kunne man med Mads Hansens dejlige sang fra 1870 indlede historien om Sct. Michaelis Kirkegård.

Smuk oase og stor kulturhistorie

Men et besøg viser, at der udover militærhistorie også i høj grad er tale om kulturhistorie og store kulturpersonligheder har fundet deres sidste hvilested her. I dag kunne man med god ret benævne kirkegården som en stemningsfyldt oase i midtbyen, men sådan har det bestemt ikke altid været.

Læs her mere om kirkegårdens historiske udvikling - det omhandler fx:
- Hvorfor kirkegården er 3 år ældre end selve kirkebygningen
- Hvorfor der i de første hundrede år var store problemer med misbrug af kirkegården og tradtion for kun at vedligeholde familiens gravsteder en gang om året; i pinsen!

Renovering
Efter en gennemgribende renovering i de 2017-2019 fremstår kirkegården lys, overskuelig og meget velholdt.

Garnisons kirkegård

Da kirkegården har stor tilknytning til såvel byens som landets militærhistorie kunne den reelt godt benævnes ”Garnisons Kirkegård”, da Sct. Michaelis Kirke er garnisonskirke og mange gravpladser bærer navne på såvel kendte som ukendte faldne soldater og højtstående militære chefer.

Nedenfor er beskrevet historien om de højtstående militærfolk og frihedskæmpere, der ligger begravet på Garnisonskirkegården. Derudover vil vi henvise til de fine beskrivelser af:

- Krigergraven fra 1864 og mindesmærker (hjørnesten) for genforeningen 1920.


- Insurgentgraven fra 1849: Umiddelbart vest krigergraven fra 1864 er en krigergrav over 264 faldne soldater fra den oprørske slesvig-holstenske hærstyrke fra slaget i 1849.

- Henrettede frihedskæmpere: Helge Herman og Niels Nielsen

- Major C C Nielsen (1924 - 2011)

Særlige monumenter og gravsteder

En rundgang på kirkegården viser mange store personligheder med fine titler, ikke mindst militære, da der jo er tale om en garnisonskirke med en garnisonskirkegård.

Se en kort gennemgang med de mest bemærkelsesværdige gravsten.

kirkegårdsmuren ind mod præstegården findes en række ganske særige og bevaringsværdige store stentavler, der tidligere har ligget inde i selve kirkerummet. Læs historien om dem her.