Michaelisgaarden

Hver eneste uge kommer der hundredevis af mennesker i alle aldre gennem Michaelisgaarden.

Sct. Michaelis Kirke overtog Michaelisgaarden som menighedshus den 30. juni 1975. Under ledelse af arkitekt Helge Andreassen fra Vejle havde bygningen forinden undergået en gennemgribende restaurering og fået indrettet konfirmandstue og kontorer.

Historisk rids over Michaelisgaardens anvendelse

Tidligere blev bygningen på Vendersgade 30 anvendt til en lang række forskellige formål. Nedenfor gives et overblik over denne historiske udvikling.

1665: Tysk skole og bolig
I forbindelse med byens inddeling i tyske og danske sogn i 1665 bestemtes det samtidig, at der ved tyske kirke skulle etableres en tysk skole. Der vides ikke meget om denne skole, men der er en stor sandsynlighed for, at ”den lille beskedne bygning NØ for kirken” blev anvendt til denne skolevirksomhed. I bygningen boede kirkens klokker og organist, og der var tradition for, at organisten skulle virke som skoleholder.

1724: Michaelis skole
I 1724 blev der opført en skolebygning, der i forbindelse med kirkens nye navn i 1722, fik navnet Michaelis Skole; i daglig tale blev den dog i lang tid kaldt ”Tyske skole”.

1836: Vendersgade skole og renovering
Sct. Michaelis Kirke gennemgik i 1829-1834 en omfattende restaurering, og da skolebygningen ikke stod mål med kirkens flotte udseende, blev der også igangsat en større restaurering af denne. Den gamle bygning blev genopført fra grunden og bygningen mod Vendersgade blev forlænget med 10 meter.

Den restaurerede skolebygning, nu benævnt Vendersgades Skole, blev indviet 1. oktober 1836 under overværelse af Garnisons kommandant kronprins Frederik (den senere Frederik den 7.), der af Frederik den 6. var sendt til ”genopdragelse” i byen (1834-1839).

1918: Bolig, bibliotek og tandlæge
Skolen virkede indtil 1918, hvorefter bygningen blev anvendt som husvildebolig, skolebibliotek og skoletandlægeklinik. 

1970’erne: Menighedshus
I begyndelsen af 1970´erne blev der fra kirkens side arbejdet på, at overtage bygningen og gøre den til et menighedshus, hvilket lykkedes, og kirken overtog som nævnt Michaelisgården som menighedshus 30. juni 1975.

1995: Udvidelse
I forbindelse med kirkens renovering i 1995 blev Michaelisgårdens nordlige fløj opført og i 2010 blev den vestlige fløj under ledelse af arkitekt Anette Billund etableret.
Michaelisgården fremtræder herefter som en enkel 4-længet bebyggelse med gulkalkede facader og tegltag.

2018: Fredning ophæves og istandsættelse igangsættes
Michaelisgåden har været underlagt fredning ”Bevaringsværdi 2” siden 1740. Fredningen er efter de mange om- og tilbygninger nu ophævet pr august 2018 (læs begrundelse her), hvorefter der blev igangsat en istandsættelse af murværket, overflade og indretning af præstekontor.

Bone Falck Rønne

På sydmuren, mod Bülows Plads, blev der ca. 1927 opsat en mindetavle for stifteren af Det danske Missionsselskab Bone Falck Rønne (1764-1833).

 

Indskriften lyder:
»Her fødtes
Præsten Bone Falck Rønne,
Stifteren af Det danske Missionsselskab,
20. december 1764.
Frygt ikke, tro ikkun (Luk. 8,50)«.

Bones mor hed Bolette. Hun var kommet til tro i sin ungdom og var i huset hos Brorson. Man siger, at ud af Bolettes skød fødes to kirkelige missionsbevægelser i Danmark:
- Det danske Missionsselskab, DMS (Bone Falck Rønne)
- Kirkelige forening for den Indre Mission i Danmark (C F Rønne, Bones søn).

Læs her en meget fin og længere skrivelse om de imponerede bedrifter, som Bone Falck Rønne var mand for.

Af Ole Dyrn,
oberstløjtnant og historisk konsulent.