Derfor må Sct. Michaelis Kirke flage med splitflag

Det kræver kongelig tilladelse at flage med splitflag, med mindre der er tale om statens civile og militære myndigheder og institutioner. Tilladelsen meddeles normalt ved kongelig resolution efter indstilling fra Justitsministeriet.

Da kirker jo ikke falder ind under denne kategori kan man undre sig over, at St. Michaelis Kirke må flage med splitflag. Mange tror, at det skyldes kirkens status som garnisonskirke. Men det er ikke tilfældet. Forklaringen er, at der er en krigergrav fra 1864 på kirkegården.

Baggrund

I Fredericia har Trinitatis Kirke også tilladelse til at flage med splitflag ved ”passende lejligheder”. Det skyldes, at der ved Trinitatis Kirke er en krigergrav med faldne fra udfaldet af slaget ved Fredericia d. 6. juli 1849. Efter det sejrrige udfald i 1849 var det helt naturligt, at Trinitatis kirke, hvor heltene lå begravet, fik en sådan tilladelse.

Den kongelige tilladelse til Sct. Michaelis blev først givet i 1919, hvor Christian den 10. besøgte kirken. Residerende kapellan Torkild Philipsen henledte ved den lejlighed kongens opmærksomhed på, at Sct. Michaelis havde en krigergrav fra 1864, og spurgte til om ikke majestæten syntes de faldne fra dengang fortjente samme opmærksomhed som dem fra 1849?

Det mente kongen selvfølgelig, hvorefter Philipsen spurgte om man så måtte flage med split ligesom ved krigergraven på Trinitatis kirkegård. Kongen gav uden tøven en sådan tilladelse.

Som et kuriosum kan nævnes, at splitflaget og kirkeskibet ”Ellen” blev stjålet den 28. september 1992.
Kirkeskibet kom heldigvis tilbage, hvilket splitflaget ikke gjorde. (Se Kirkeskibet).

Af Ole Dyrn
oberstløjtnant, historisk konsulent