5-6. juli-fejring

Dagene omkring 6. Juli er fyldt med fest hvert eneste år i Fredericia. Sejren over den preussiske styrke ved udfaldet i 1849 er nok en fest værd! Men netop dette slag var særligt blodigt og kostede tusindvis af menneskeliv. Derfor bærer byfesten på en stor historie, der rummer både sorg og glæde. Dette afspejles meget tydeligt i den march, der er gennem byen d. 6. juli. Her går vi først i langsom sørgemarch fra Sct. Michaelis Kirke til Krigergraven ved Trinitatis Kirke. Herfra bryder udbryder fest-fanfaren og vi går i rask tempe en glædesmarch til landsoldaten.

Også i vores tid er der gode grunde til at fejre den frihed, som ikke er en selvfølge, men som generation efter generation må kæmpe for, på hver sin måde.

I Sct. Michaelis Kirke afholder vi hvert år to gudstjenester ved 5-6. juli fejringen:

D. 5. juli kl. 21.00 "Håbet om sejr": Traditionsrig mindegudstjeneste, der har været afholdt hvert eneste år siden 1849. Overskriften for denne gudstjeneste er "Håbet om sejr". Gudstjenesten varetages af Garnisonspræsten med kirkens organist samt nogle fra Slesvigske Musikkorps (SMUK). I mange år har der været trofast deltagelse af  H. E. Ingolf Greve af Rosenborg og H. E. Sussie Grevinde af Rosenborg.

D. 6. juli kl. 10.00 "Sejrens pris": Mindegudstjeneste, der følger de historiske begivenheder og går forud for sørgemarchen til krigergraven. D. 8. juli 1849 blev der begravet 22 officerer samt Generalmajor Olaf Rye fra Sct. Michaelis Kirke. Generalmajor Olaf Rye lå i en kiste foran alteret, men der var ikke plads til, at de øvrige 22 faldne officerer kunne stå i kister, og de var derfor anbragt siddende på gulvet i deres uniformer, med ryggen lænet op mod stolestaderne.

Efter højtideligheden i kirken, blev officererne båret udenfor kirken og lagt i deres kister. Herefter blev processionen stillet op, og de blev alle ført i sørgeoptog til krigergraven ved Trinitatis Kirke.

Da processionen ankom til Trinitatis kirke blev Ryes kiste først sænket i graven sammen med de øvrige officerer, hvorefter der blev foretaget jordpåkastelse.

Inden graven tildækkedes, blev Ryes kiste dog taget op og henstillet under æresvagt i kirkens våbenhus, inden han d. 11. juli blev overført til København, hvor han senere blev jordfæstet i familiegravstedet på Garnisonskirkegården.

Til minde om de historiske begivenheder og soldaternes kamp for fred og frihed, oplæser vi ved gudstjenesten d. 6. juli alle navne på de faldne soldater. Efter hvert navn vil de to soldater iført gammel-vagt uniformer tænde et lys.

Gudstjenesten slutter med, at faner og alle de røde og hvide nelliker (der symboliserer de faldne soldater) bæres ud af kirken, for at blive båret med i marchen til krigergraven.