Børn og kirke hører sammen, for Jesus er børnenes ven. Og når de er døbt, skal de naturligvis også lære, hvem Gud, Jesus og Helligånden er. Det vil vi gerne hjælpe til med gennem kirkens forskellige børneaktiviteter.
Det er meget vigtigt, at der er plads til børn – også med den støj, som det kan indebære.
- Børnetasker: I dåbsværelset er der børnetasker med legetøj og små bøger, som I meget gerne må låne under alle kirkelige handlinger.
- Tegninger og opgaver: I dåbsværelset finder du clipboards forsynet med tegninger og opgaver til de større børn. Der er også farver og blyanter. De kan frit benyttes under alle kirkelige handlinger.
- Børnetræf: Ved næsten alle søndagsgudstjenester (undertagen i skolernes ferie) er der ”Børnetræf” under prædiken og kirkebøn, hvor alle børn samles i Michaelisgaarden. Her får de en børnevenlig fortælling, synger sammen og laver en aktivitet.