Lige nu er det ikke fastlagt, hvornår der igen skal afvikles inTRO-kursus.
Hvad er inTRO?
Sct. Michaelis Kirke indbyder til grundkursus i Kristendom, kaldet inTRO.
Kurset henvender sig til dig, der har spørgsmål til kristendommen eller blot er nysgerrig.
Denne typer kristendomskursus begyndte egentlig i et lille køkken i London, hvor nogle interesserede stillede spørgsmål til deres lokale præst. Det udviklede sig til et kursus, som nu afholdes i flere end 170 lande hvert år.
inTRO er en perfekt mulighed for at gå i åben dialog med andre om, hvad tro og kristendom egentlig er for noget. Ingen spørgsmål er dumme, og der kræves ingen forkundskaber.
“Vi synes kun lige, vi har nået at tage hul på spørgsmålene!” Den kommentar har vi hørt på næsten alle kurser. Et tegn på, at nysgerrigheden bliver vakt, og at tiden til fælles samtale på kurset står i højsædet.
Emner som gennemgåes
inTRO er et kristendomskursus over 10 onsdag aftener med oplæg om forskellige centrale emner om den kristne tro:
- At tro på Gud
- Hvem er Jesus, og hvad betyder hans død og opstandelse?
- Hvorfor og hvordan læse i Bibelen?
- Bøn
- Hvem er Helligånden?
- Hvad med alt det onde i verden?
- Kirken og gudstjenesten
Aftenens emne illustreres af små filmklip og drøftes i mindre grupper.
Vi prioriterer det sociale fællesskab højt, så kurset opleves frit, hyggeligt
og afslappende.
Se den flyer, som er lavet for efterårskurset 2016 HER
Praktisk information
Kurset strækker sig over 10 onsdage kl 19.00 - 21.00.
Programmet hver gang er:
- Oplæg
- Samtaler i grupper
- Kaffe og godt til ganen
- Plenum og afslutning
Pris: inTRO er gratis, men kaffen koster 25,- kr. pr. gang.
Sted: inTRO kurset afholdes i Michaelisgaarden, Vendersgade 30 B.
Tilmelding
Tilmeldingen er ikke åben lige nu!