
OBS: Denne aften er kun åben for tilmeldte. Alt optaget! Velkommen til en ny "Mig og min elskede" til efteråret, d. 5. november.
Velkommen til en aften med inspiration til parforholdet. Aftenens oplægsholder er psykolog Mattias Stølen Due, direktør for Center for Familieudvikling.
Vi ønsker at give rum for den gode samtale i parforholdet. Det gør vi dels gennem inspirerende oplæg, dels gennem de rolige rammer, hvor man parvis sidder ved bordene og har mulighed for at samtale.
Undervejs serveres der jordbærkage, kaffe, snacks og bobler ved bordene.
Aftenens emne: Tillid og tryghed i parforholdet.
Appetizer til aftenens emne:
Et levende parforhold er også et trygt parforhold. Når vi føler os sårbare, eller sidder fast i gamle "skader," vi har fået i tiden sammen, kan vi komme til at vende os væk fra hinanden. Men jo tryggere vi bliver ved at vende os mod hinanden, desto mere fleksible og livfulde kan vi være sammen med vores partner. I vil høre lidt om, hvad par, der klarer sig godt gør og selv få små øvelser at arbejde med, som kan være trædesten ind i et endnu tryggere og varmere parforhold.