Torsdag d. 2. juli 2020, kl. 19:30


Sct. Michaelis Kirke torsdag d. 2. juli 2020 kl. 19.30

Entré 125 kr. Billetter sælges ved indgangen

Musikalitet og stædighed er 2 nøgleord i Ester Brohus´ karriere. Hun valgte tidligt at forfølge sin drøm om at skabe sig en karriere som sanger og sangskriver, og siden pladedebuten "Ester" og hittet "Perfect Way" i 1992, har Ester Brohus manifesteret sig som vores stærkeste og mest originale country-inspirerede navn.
Ideen med kirkekoncerter opstod på en turné i Grønland. Her mødte Ester Brohus biskoppen fra Odense, Kresten Drejergaard. Biskoppen spurgte Ester: "Hvorfor giver du ikke koncerter rundt omkring i kirkerne hjemme i Danmark""

Den tanke lå ikke Ester Brohus særlig fjernt. Hun har aldrig lagt skjul på sin nære tilknytning til kirken. Ester Brohus har heller aldrig været sen til at omsætte tanke til handling ...

Repertoiret er en bred vifte af de smukke countryballader, som Ester Brohus har skrevet, krydret med nogle af de gospelsange, Ester Brohus har optrådt med siden sin scenedebut i en alder af kun 6 år.

Ester Brohus akkompagneres ofte af Knud Møller (guitar/kor), datteren Sabrina Brohus (kor), og Morten Maltesen (bas). Ud over sin fantastiske stemme som hovedinstrument spiller Ester også guitar og mundharpe.

Medvirkende
Esther Brohus med band
Sted Vendersgade 30B, 7000 Fredericia
Pris
125 kr.