
Hjertelig velkommen til gudstjeneste, hvor vi samles i det helt store fællesskab. Ved rytmiske gudstjenester ledes musikken af kirkens band og forsangere.
Det er første søndag i den tværkirkelige og globale bedeuge "Evangelisk alliance". Dette markeres også ved gudstjenesten.
Til gudstjenesten synger vi sammen, hører fra Bibelen og fejrer nadver. Under prædikenen inviterer vi alle børn, der har lyst, til "Børnetræf" i Michaelisgaarden; her vil er altid et fint program for børnene, eksempelvis bibelfortælling, sang, lidt at spise og en leg eller en kreativ opgave. Man må gerne tage sine forældre med.
Efter gudstjenesten er der kirkekaffe og en god mulighed for at hilse og snakke med hinanden.
Hver søndag samler vi ind til et bestemt formål, som er beskrevet i vores indsamlingsoversigt på hjemmesiden.
Hvis du har nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte kirkens ansatte.