Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Præsteklumme: Om at bygge Lego-tårne

Præsteklumme: Om at bygge Lego-tårne
Udgivet fre d. 24. sep 2021, kl. 11:19
Præster

Klumme af Kristoffer Simonsen. 

Min verden stod pludselig helt stille for lidt siden. Jeg er lige blevet far for 3. gang, og jeg sad med min nyfødte søn i armene. Jeg var egentlig ret presset og træt, og jeg havde mine tanker alle mulige andre steder. Men pludselig fik jeg øjenkontakt med min lille søn. Han åbnede munden lidt skævt i et forsøg på at smile, og jeg var fuldstændig solgt af forelskelse over at kigge i de dybe blå øjne og det ægte smil. Pludselig stod min verden helt stille og alt andet virkede mindre vigtigt.

 

Her var et menneske lige foran mig, som jeg er fuldstændig opslugt efter at lære bedre at kende.

 

Lego-tårnet, der blev smadret

Den salige stund, jeg oplevede med min yngste søn, blev dramatisk afsluttet af et øredøvende vræl fra den anden ende af stuen, hvor mine to ældste sønner var blevet uvenner. Den ene af dem havde bygget et højt tårn af Lego, og mens han betragtede sit mesterværk, kunne den anden simpelthen ikke modstå fristelsen til at give det et lille puf. Eller det vil sige, målt på størrelsen af det område, hvor de mange Legoklodser var havnet, havde han nok nærmere givet tårnet et ordentlig spark. Men sådan er det nok med brødre.

 

Fra krise til kaos

Ødelæggelsen af Lego-tårnet skabte selvfølgelig en stor krise og midt i det hele begyndte min yngste søn også at græde. Krisen blev forvandlet til totalt kaos, og jeg fik en utrolig mærkbar kontakt med min træthed. Midt i alt det smukke, er der ofte også noget kaos, der ikke føles helt lige så smukt.

 

En replik fra min egen far

Da roen blev genfundet i børnestuen, blev jeg mindet om en sætning fra min egen far, jeg har hørt alle de gange i barndommen, hvor det var mig, der væltede mine søskendes Lego-tårn. Han sagde: Kristoffer, det er så nemt at ødelægge ting. Det svære er at bygge op.

 

Det handler om mere end Lego-tårne

Faktisk tænker jeg på den sætning ret tit. For jeg tror, det handler om langt mere end Lego-tårne. Det handler også om alle de mennesker, som vi på en eller anden måde får lagt i vores hænder. Hver gang jeg er sammen med et andet menneske, så står jeg med noget af dets liv i mine hænder. Fordi det, jeg gør og siger over for det andet menneske, kan være med til at opbygge eller nedbryde.

 

Manglende opmærksomhed, en spydig kommentar eller et hårdt blik, kan vælte rigtig mange Lego-tårne. Men heldigvis bliver man aldrig for stor til at bygge med Lego. Så lad os hjælpe hinanden med at bygge højt og solidt. Og med at bygge kærligt og opmærksomt.