Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

2020 – en ny børnebibel?

2020 – en ny børnebibel?
Udgivet af Oline Kobbersmed, fre d. 24. apr 2020, kl. 09:23
Blogs

Patrick som bibeloversætter

Den nye bibeloversættelse, Bibelen 2020, dropper indforståede vendinger. I arbejdet med oversættelsen har fagfolkene haft en fiktiv person – 14-årige Patrick fra Herlev – som testperson. Hver sætning skulle kunne forstås af Patrick. Var man i tvivl, måtte man finde en anden formulering.

Sproget i 2020 er mundret og nudansk. Bibelen 2020 er en sand foræring til nye bibellæsere, konfirmander og større børn, som gerne vil kende Bibelens historier på et lidt mere avanceret plan end børnebiblerne. Der er i 2020 langt færre sproglige bump at snuble over.

En moppedreng, der kræver guidning

En børnebibel er 2020 selvfølgelig ikke. Hvor børnebibler fortolker, klipper, lægger til og gendigter, er der her tale om oversættelse (som ganske vist også er fortolkning), og vi har at gøre med hele Bibelen. Poesi, profeti og brevene i Det nye Testamente/Den nye Aftale. Lidelser, ulykker og sex, der normalt ikke finder vej til børnebibler, er (naturligvis) med i 2020.

Skal Patrick – eller andre af den helt unge generation - have glæde af 2020, må der optimalt være nogen, der guider læsningen. En præst eller en anden voksen bibellæser. Det mundrette sprog til trods har jeg svært ved at tro, at Patrick kommer igennem hele historien og de mange krasse profetier. Læser han overhovedet bøger? Og hvis han gør – ville han læse én, der var så tyk?

Jeg bor med min mand og vores fire sønner på 4-12 år. Vi forsøger dagligt at læse i Bibelen sammen – at holde andagt. Vi læser en tekst fra Bibelen, en lille kommentar i et hæfte (”Hæng ud med Gud” fra Bibellæserringen) og taler sammen om, hvad det betyder i vores liv og i vores tid.

For nogle uger siden købte vi Bibelen 2020, som vi nu bruger til andagt. Børnene har været meget positive over den nye oversættelse, som de finder langt mere forståelig end den autoriserede oversættelse. Set fra vores hjem er det altså et stort: JA TAK til 2020.

Eksempel på ændringer

Et nedslag i en bibeltekst kan illustrere: I beretningen om udvandringen fra Egypten (2. Mos 12) er ord som ”usyrede brød” erstattet af ”uhævede brød”, ”lydefrie dyr” af ”fejlfrie dyr" og ”hellig festforsamling” af ”særlige festdage”.

2. Mosebog, hvor teksten står, hedder nu ”Udvandringen”, som er en oversættelse af bogens latinske navn, ”Exodus”. Den nye titel fortæller netop om bogens indhold. Tilegnelsen er i højsædet (når fx ”lydefri” erstattes af det nudanske ”fejlfri”), mens indholdet nogle gange mangler nuancer. ”Særlig festdag” er en ret flad betegnelse, hvor ”hellig festforsamling” på en anden måde går i dybden.

Der er mange hensyn at tage. Men ønsket om at formidle, så flere kan læse, forstå og dermed tro Bibelens ord om Jesus, ligger jo uendelig godt i tråd med intentionen bag bibelteksterne: ”…den er skrevet, for at I skal tro på, at Jesus er Messias, Guds søn. I får evigt liv, når I tror på ham.” (Vejen, sandheden og livet/Johannesevangeliet 20,30)

Der er også bagsider ved oversættelsen: når nuancerne ryger, når vigtige ord udelades, har det også betydning for teologien. Det er bestemt en vigtig diskussion. Men det er en anden historie, som ikke skal beskrives i dette lille indlæg.