Udgivet af Kristoffer Simonsen, ons d. 11. mar 2020, kl. 12:23

OPDATERET torsdag d. 12/3 kl. 11.30

Kære alle

På baggrund af COVID-19 er alle aktiviteter i Sct. Michaelis Kirke aflyst – foreløbig indtil mandag d. 30. marts. 

På biskoppens henstilling aflyses alle gudstjenester: "Højmessen og andre gudstjenester aflyses, da de er omfattet af regeringens beslutning om, at alle offentlige indendørs aktiviteter indstilles med øjeblikkelig virkning." (Biskoppens vejledning, udsendt 12. marts).

Det er muligt at gennemføre kirkelige handlinger, såsom dåb, bryllupper og begravelser. Men vi er meget opmærksomme på at følge myndighedernes anbefalinger og vi er i tæt dialog med de involverede, for at finde den mest hensynsfulde løsning.

Vedrørende årets konfirmationer, er vi endnu ikke klar til at give nogle endelige udmeldinger, men vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for at gennemføre det så godt som muligt.

Præsterne i kirken står stadig til rådighed for samtale og lignende: Vi kan kontaktes via telefon og mail:
- Thomas Kofoed Nedergaard: 50 48 47 86 / thkn@km.dk
- Kristoffer Simonsen: 26 50 79 41 / krbs@km.dk (Har dog ferie i uge 13)

Vi vil løbende dele opdateringer via kirkens forskellige digitale kanaler. Ligesom vi forsøger at tænke kreativt ift. at dele prædikener med mere.

Vi opfordrer desuden enhver til at omslutte situationen i forbøn, også dem, som er særligt udsatte og ramt. 

Venlig hilsen Sct. Michaelis Kirke

Kategorier Kirken