Udgivet af Kristoffer Simonsen, tir d. 24. dec 2019, kl. 14:40

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien.

Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn.

Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.

I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt.

Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.«

Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: »Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!« Luk 2,1-14

 

Det er så højstemt og glædeligt, når julen synges ind og julefreden langsomt begynder at indfinde sig. Selv om salmerne år for år kun bliver ældre, er det som om det først bliver rigtig jul, når vi har sunget de gode gamle smukke klassikere.

Jeg drømmer at høre den ældste julesalme af dem alle – nemlig den lovprisning, der fyldte himlen ved hyrderne på marken den første julenat:

Ære være Gud i det højeste og på jorden!
Fred til mennesker med Guds velbehag!

 

Sangen ledte hyrderne til det lille Jesus-barn. Og lige siden dengang har sangen ledt mennesker over hele jorden til det lille Jesus-barn. I lovprisning og forundring.

Tænk sig, at den største Gud – hele universets skaber – bliver så lille og skrøbelig, som et lille menneskebarn. Når jeg med min tanke ikke kan forstå det store julemirakel, lader jeg hjertet synge videre på de smukke julesalmer. For at jeg ligesom Jesu mor, Maria, kan gemme alle ordene i mit hjerte. Både det, jeg forstår, og det, jeg endnu ikke forstår.

 

Afklædt

I optakten til julefejringen har jeg spekuleret som en vanvittig over, hvordan man kan illustrere det store julemirakel på en tydelig visuel måde.

Jeg mener: Gud skiftede jo ikke bare tøj i omklædningsrummet. Han flyttede vitterligt fra himmerigets øverste kongetrone til det skrøbeligste af alle: Et lille barn!

En rumraket til månen er ikke engang nok til at understrege den radikale forandring.

 

I en af de største julesalme-hits fra de første århundreder, lyder det:

Han, som havde Guds skikkelse, gav afkald på sin guddomsmagt, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig.

Som menneske ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, den værste død af alle, døden på et kors (Fil 2,6-8 i sammenskriv af hverdagsdansk og DO92).

 

Han tog en tjenerskikkelse på og blev fuldstændig ligesom en af os. Også når vi smadrer fatalt ned på bunden, hvor livet gør aller mest ondt. Helt derned ydmygede Gud sig, for at blive som en af os.

 

Og kære alle sammen - Om lidt vil jeg vise jer et lille julemirakel. Det griber ikke alle aspekter af julens store kærlighedserklæring, men det viser noget centralt i det, at Gud selv – i egen høje person – tog en tjenerskikkelse på.

 

Af med præstekjolen

Arbejdstøj for en skraldemand! Det havde I nok ikke forventet i kirken i dag…

Sagen er, at det lille barn i krybben skulle fødes for at blive verdenshistoriens vigtigste skraldemand.

Jesus kom faktisk ikke kun til jorden for at synge julesalmer og spise dejlig mad. Han kom først og fremmest for at samle alt det affald og møg, vi bærer på – både indvendig og udvendig!

 

Affaldssortering

Ser I – jeg er faktisk utrolig glad for den affaldssortering, vi har her i Fredericia Kommune. Det er godt for klimaet, det er genbrugsvenligt og alt det der. Det er super fint – og jeg er meget omhyggelig med at sortere vores affald i kælderen derhjemme.

 

Men noget af det allermest fantastiske ved julefesten er, at hos Jesus er der på ingen måde brug for affaldssortering. Vi kan bare læsse alt over på ham. Der er intet som helst, der er forbudt eller forkert eller for hårdt til, at han kan håndtere det og tage imod det.

 

Vi behøver ikke ænse en eneste tanke på, om det er blandingsprodukter af metal og plastik, eller om det er for pinligt til at vise for andre. Jesus kom hele vejen ned til os som et menneske for at sprede sine arme ud til det aller yderste, sådan at vi kan smide alt over på ham.

 

Al vores møg. Alle vores nederlag. Vores smerte. Vores sorg. Vores karakterbrist og bristede drømme. Der findes intet som helst, Jesus ikke vil tage imod.

For det lille barn, der blev født i en stald i Betlehem julenat, er verdenshistoriens vigtigste skraldemand. Og han blev født for at omfavne enhver af os med lige præcis alt det, vi bærer på – både indvendig og udvendig.

 

Og jeg har faktisk en overraskelse mere i ærmet, for nu vil jeg hente noget ind fra præsteværelset.

 

Hente affaldscontainer 

Julestjerne: Her har jeg fx en julestjerne, der er gået i stykker. Ledningen er kappet over og den er knækket i det ene hjørne. Så den er total ubrugelig – ja, selvfølgelig lige bortset fra en juleprædiken om skrald J - Derfor vil de fleste af os nok bare kyle den i skraldespanden. Ud med den. Væk, så vi ikke skal se på den længere.

Julehjerte: Jeg har også taget dette store fine julehjerte med, som er gået i stykker! For der er kommet en kæmpe stor sort plet, der fuldstændig ødelægger det smukke hjerte.

Ned i containeren med det. Ud med det.

 

… Men ved nærmere eftertanke: Det føltes faktisk ikke så rart at smide sådan et stort julehjerte ud i skraldecontaineren. For jeg kan ikke lade vær’ med at tænke på det rigtige hjerte, vi bærer inden i os. Det kan jo også gå i stykker på rigtig mange måder. Eller få modbydeligt store sorte pletter:

- Sorte pletter af sorg. Fordi vi bærer på et stort savn over dem, vi har mistet.

- Eller sorte pletter af skam. Af noget i mit liv og min historie, som jeg bestemt ikke er stolt af. Men som er der som sorte pletter i mit hjerte, jeg ikke kan hviske væk, uden at det bliver tværret fuldstændig ud.

 

Husholdningsfilm: Jeg har også taget en pakke med husholdningsfilm med. For lad mig bare sige det som det er: Jeg har virkelig svært ved at blive gode venner med husholdningsfilm.

For det første er det håbløst umuligt at rive over i en pæn lige linie, så man rent faktisk kan bruge det til noget.

 

Hvis miraklet sker, at jeg får revet et nogenlunde pænt stykke af, er det mindst lige så svært at få det til at sidde pænt. Jeg vil så gerne have det til at sidde helt perfekt, med en stramt udspændt og nærmest spejlblank overflade.

 

Hvor mange herinde har det ligesom mig med husholdningsfilm?

… Det tænkte jeg nok! Ud i skraldespanden med det!

 

Uanset hvor gode venner man er med husholdningsfilm, så har jeg en fornemmelse af, at det faktisk kan ske for os alle sammen, at filmen knækker.

- At noget går i stykker og det knuser vores hjerte.

- Eller drømme, der brister.

- Eller et pres af alle mulige ting i hverdagen, der får os til at falde sammen.

 

Så er det som om, at det ikke længere er nok bare at smide pakken med husholdningsfilm i skraldespanden. Så får jeg den barske tanke, at jeg måske lige så selv kan kravle op i den. Gemme mig væk og håbe, at alle problemerne måske forsvinder imens?


à Åbne lågen på affaldscontaineren

 

Graven

Men det vanvittige julemirakel er, at Jesus kommer helt tæt på med verdens største affaldscontainer. Fordi vi netop kan smide alt over til ham. I tillid til, at han elsker os og vil tage imod os fuldstændig som vi er.

 

Dybest set var det præcis derfor, at Jesus endte sit liv på et kors for at dø. Hvorefter han blev lagt i graven og der blev rullet en stor sten for graven.

 

à Luk affaldscontaineren

 

For dernede i graven tog Jesus al vores skidt på sig. Uden den fjerneste form for affaldssortering.

 

Opstandelse

Jesus blev lagt i graven med al vores skrald. Men påskemorgen skete der et nyt vanvittigt mirakel.

 

à Asger skyder låget væk og rejser sig op i affaldscontaineren

 

Stenen blev væltet fra graven og Jesus opstod til liv! Han besejrede alt det onde. Rensede os for alt affald – både indvendig og udvendig – og giver os en direkte forbindelse hjem til den Almægtige Herre og Gud.

 

- Det får ikke alle sorte pletter i vores hjerte til at forsvinde.

- Filmen kan også stadig knække for os.

- Og det, der skulle lyse for os til opmuntring, ligesom julestjernen, kan stadig gå i stykker.

Det kan julens glade budskab ikke hindre.

 

Men julens mirakel er, at Jesus elsker os så dybt, at han blev en skraldemand, der samler os op, uanset hvad der går i stykker og hvor vi havner. Om det er i vejgrøften eller på toppen af bjerget.

- Jesus samler os op, fordi han ved sin død og opstandelse rækker os tilgivelse for al vores skyld.

- Jesus samler os op, fordi han med hele sit liv elsker os midt i al vores smerte, med alle vores sorte pletter og knækkede film. Intet er for beskidt eller for lidt eller forkert til, at vi kan smide det over til det lille Jesus-barn. For han er Kristus, hele verdens frelser.

 

Rigtig glædelig jul!

Jeg håber, at I får en god fejring af verdenshistoriens vigtigste skraldemand.

- og så håber jeg også, at I får mange gode anledninger til at ”skralde af grin” i løbet af aftenen…

  Nu skal vi høre kirkekoret synge en julemotet.

Kategorier Præster