Udgivet tir d. 19. nov 2019, kl. 22:01

Klumme Af Kristoffer Simonsen.

Kender I den fornemmelse man kan få, når en amerikaner henkastet og hurtigt spørger: How are you? (hvordan har du det?). Jeg måtte høre den hilsen mange gange, før jeg lærte, at det rigtige svar er at sige: ”Fine, how are you?” (Fint, hvordan har du det?).

Det minder måske lidt om, når vi i kassen i Føtex henkastet spørger en bekendt: Hvordan går det? … For det kan man jo ikke bare sådan svare på! Eller jo, man kan godt svare det, der forventes – ”Jo, det går fint. Hvad med dig…” -  men altså: Det ærlige svar egner stedet og situationen sig normalvis slet ikke til.

Selv hvis en god veninde eller en svoger spørger til en privat sammenkomst, kan det være svært at give det ”ærlige svar”, frem for det ”rigtige svar”. Vi vil jo nødigt blive party-killers, der dræber den gode stemning med vores tristhed eller problemer.

Smerte i kroppen og i sindet
Men sandheden er, at langt flere, end vi forestiller os, bærer rundt på smerter inden i. Det er bare slet ikke lige så nemt at dele smerte i sindet, som smerter i kroppen. Jeg kan jo sagtens fortælle om mine ømme muskler, på grund af min Cross-fit. Men mit ømme hjerte, vil jeg nødigt udstille for andre.

Rigdom
En af de største rigdomme i min dagligdag som præst er møderne og samtalerne med mennesker i forskellige livssituationer. Jeg har som regel 2-5 dybe fortrolige samtaler om ugen – hvor formålet er at give de ærlige svar. Ikke de rigtige svar.

Jeg oplever det som en enorm rigdom, fordi det guld værd at få indsigt i så mange menneskeliv. Det gør mig ydmyg og det gør mig bevidst om, at vi altid alle sammen gemmer på mange historier.

Dele-runde
Jeg tror vi alle sammen har brug for steder, hvor vi kan give de ærlige svar, uden at blive set skævt til og uden frygt for at være party-killer.

Enhver er velkommen til gratis at opsøge en præst, men jeg vil dele et fint råd, som en psykolog gav mig forleden: Hun foreslog, at man i større eller mindre forsamlinger kan skabe tradition for, at ”tage en dele-runde”. Det vil sige en runde, hvor hver i sær deler en lille smule fra deres liv. Der er ingen krav til, om det er er fra arbejdet, fra familien eller fra noget helt andet. Bare det er ærligt.

Det er min entydige erfaring, at jeg tager hjem fra dele-runder med en fornemmelse af rigdom. Fordi venskabet blev dybere og fordi jeg blev beriget af at lytte til et medmenneske. 

Hellere ærligt end pænt!
Jeg har det på samme måde med mit forhold til Gud. Det betyder virkelig meget for mig, at han ikke kun er interesseret i min facade og alle mine flotte rigtige svar på de svære spørgsmål. For Gud vil ikke kun kende mine fine sider, men også mine skyggesider og mine ærlige sider. Og jeg glæder mig til advent og jul, fordi det minder mig om, at Gud netop blev menneske for at være fuldstændig sammen med mig i alt lige fra jubel og dans, til alt mit møj og min dybeste smerte!

Kategorier Præster