Udgivet ons d. 31. okt 2018, kl. 23:33

Blog af sognepræst Bjarne Hvid.

Som en tolder, ikke en farisæer

I gudstjenesten træder vi ind i mødet med den Almægtige Gud. Det er et ulige møde, hvor syndere står over for den Hellige. Derfor er det helt ude af trit med virkeligheden, hvis vi blot møder op ligesom farisæeren i templet, der tilsyneladende havde sit på det tørre. Nej, vi begynder mødet med den Hellige ligesom tolderen, der stod afsides i templet og ikke engang ville løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! Det var ham, der gik hjem som en retfærdig – ikke den anden, og i dét stykke vil vi gerne følge i tolderens fodspor (Farisæeren og tolderen - Luk 18,9-14).

Kyrie Eleison

Vi slår også følge med de syge, spedalske og blinde, som mødte Jesus (fx Matt 20,30). De var magtesløse over for deres egen nød, men da Jesus nærmede sig, fik de håb og råbte til ham: Herre, forbarm dig over os! På græsk: Kyrie eleison! 

Som det første liturgiske led foran alteret træder vi frem for den treenige Gud med den samme Kyrie-bøn, for vi er også dybt afhængige af, at Herren forbarmer sig over os.

Vi møder ham med vores egen anger, nød og længsel, og vi gør det i tro på, at han kommer til os i gudstjenesten og rækker os den hjælp, den frelse og det trøstende nærvær, som vi trænger til hver især og som menighed:

Herre Gud Fader i Himlen! – Forbarm dig over os! 
Herre Jesus, vor frelsermand! – Forbarm dig over os!
Herre Helligånd, vort lys og vor trøst! – Forbarm dig over os!

Denne anråbelse har Gud lovet at lægge øre til. ”Råb til mig på nødens dag, så vil jeg udfri dig, og du skal ære mig,” siger han (Sl 50,15) og minder os dermed om, at den nødstedtes bøn og lovsangen til Guds ære hører sammen. 

Lovprisning: Som englene på Betlehems marker

Efter Kyrie-bønnen følger derfor en lovprisning, Gloria:

Ære (Latin: Gloria) være Gud i det højeste! Og fred på jorden, i mennesker velbehag!

Pludselig er det ikke længere de syge ved vejkanten eller den skyldbetyngede tolder, der synger for, men englene på Betlehems marker! Vi synger til Guds ære sammen med dem, som forkyndte frelserens fødsel (Luk 2,11-14). Gud blev menneske i Jesus Kristus. Det er grundlaget for, at han også kan møde os med fred og finde velbehag i syndere, som har fundet tilgivelse i ham.

Gloriavers

Kyrie- og Gloriabønnen er en vekselsang mellem præst og menighed, og Gloria-delen afsluttes typisk med et vers fra én af de ældste salmer i Salmebogen: Aleneste Gud i Himmerig (fra 2. årh.). I sin nuværende form er salmen bygget op over treenigheden, og gloriaverset kan således skifte i forhold til kirkeårets gang. Men der kan også benyttes andre sange.

Litani: En bøn om hjælp

I advents- og fastetiden afløses Kyrie-Gloria typisk af et andet litugisk led; Litaniet – det betyder ”en bøn om hjælp”. 

Litaniet har ikke englenes festlige lovsang, men uddyber i stedet tolderens syndserkendelse som baggrund for bønnen om Guds nåde. Hermed understreges de to perioders karakter af bod og faste som forberedelse til de to store højtider i kirkeåret: Jul og påske, hvor Gud greb ind for at være os syndere nådig!

Læs mere: Højmessen under lup

Denne blog er en del af en tema-række om, hvad der sker i højmessen og hvad de enkelte led betyder. Vi håber, at tema-rækken kan inspirere og vejlede til fornyet glæde over hver søndag at fejre højmesse.

Se oversigt over alle artikler her.

Kategorier Præster