Udgivet af Oline Kobbersmed, ons d. 8. aug 2018, kl. 09:46

”Hvis samfundet i stigende grad er multikulturelt, mens kirken kun kan rumme gamle danskere – hvad siger det så om kirken?”  Sådan spurgte en præst med stor erfaring i mødet med migranter. En smule provokerende…

For selvom man faktisk ønsker at møde folk med en anden kulturel baggrund, så er det ikke sikkert, de overhovedet har lyst til at komme til kirken. Og hvordan viser man så, at de faktisk er velkomne?

Fra Mors 1988 til Fredericia 2018

Men det var også tankevækkende. For han har jo ret: vi lever i et samfund, der i stadig større grad er sammensat af folk fra forskellige kulturer.

På min barndoms skole på Mors var der fire børn med en anden hudfarve end min egen – de var alle adopteret fra Korea. Da jeg kom i gymnasiet i Esbjerg, mødte jeg nogle få vietnamesere og en enkelt tyrkisk pige gik med tørklæde.  På hele gymnasiet! I mine egne sønners klasser er der børn med rødder i Syrien, Tyrkiet, Australien, Brasilien og Egypten. Og et par andre nationer har undervejs været repræsenteret.

Kaffe med sukker

Det er både en gave og en udfordring med mange kulturer. Vi kan ikke kun gøre, som vi plejer. Hverken i samfundet eller i kirken. Som kristne har vi en særlig opgave i forhold til at møde og hjælpe dem, der er nye i Danmark. Gud elsker danskere, syrere, nigerianere, iranere og alle andre. Imødekommenhed og gæstfrihed er en lille refleksion af Guds store kærlighed.

Og hvordan går det så? Vi øver os. Flere i kirken har gode personlige relationer på tværs af kulturer. Fire gange i året holder vi Internationale Aftener i Michaelisgaarden. Vi oversætter gudstjenester til engelsk, når der er behov for det. En del fra Sct. Michaelis Kirke har i sommerferien været på International kristen lejr i Børkop. Og for nylig købte vi en stak Bibler på andre sprog, som nu ligger på en hylde i våbenhuset.

Det er ikke bare nemt, og man kunne sikkert gøre meget mere. Det kan godt være udfordrende at mødes, når man ikke har så mange fælles gloser og kulturen ikke er den samme. Man kan komme et stykke med fagter, tegninger og google translate. For gæstfrihed behøver ikke altid så mange ord. En kop kaffe eller te – måske med en masse sukker – kan også være en måde at sige: Du er velkommen her                                                                                       

Kategorier Diakoni