Udgivet af Kristoffer Simonsen, tor d. 7. jun 2018, kl. 13:25

Blog af Kristoffer Simonsen

Der var ekstra stor fest i Sct. Michaelis forleden. Vi havde glæden af at kunne fejre 350 års jubilæum og som ekstra glans over festlighederne deltog H. M. Dronningen. Det var derfor med en vis portion sommerfugle i maven, at vi gjorde klar til modtagelse af det fornemme besøg. Nu skulle årelange forberedelser komme til sin store forløsning.

 

Når jeg i disse dage tænker tilbage på begivenhederne er det med en overvældende glæde og taknemmelighed. For rigtig mange mennesker bidrog til festen – så det hele gik op i en højere enhed.

 

Da Sct. Michaelis Kirke blev indviet for 350 år siden blev den kaldt ”Tyske kirke”, fordi den blev grundlagt for at betjene byens store islæt af tyske immigranter og ikke mindst garnisonen, der dengang overvejende var tysktalende.

- Kirken er altså grundlagt med et ønske om at være garnisonskirke.

- Og kirken er grundlagt med et særligt fokus på de svagt stillede i vort samfund.

 

Da jeg kom til byen og til kirken som præst for 2,5 år siden, oplevede jeg dette i fuld udstrækning: Garnisonen var tydeligt til stede, ligesom det stadig er tilfældet i vores stolte Fæstningsby, og der var en stor gruppe af flygtninge fra Iran og Syrien. Selv om de mange flygtninge havde det svært og sproget gjorde det vanskeligt at kommunikere, gav det en utrolig rigdom og glæde til kirkens fællesskab og liv: Det blev så konkret og tydeligt, at kirken er for alle.

 

Når Sct. Michaelis Kirke i disse dage fejrer jubilæum sker det for mig med et stort ønske om at fastholde dette: At kirken er for alle.

I kirken samles alle ugens dage mange typer fællesskaber. Fællesskaber, hvor enhver er velkommen, og hvor vi inderligt ønsker, at enhver skal føle sig velkommen. Uanset køn, rang, hudfarve, seksualitet eller historik. For kirken er for alle.

Kategorier Præster