Udgivet ons d. 4. apr 2018, kl. 00:26

Af sognepræst Kristoffer Simonsen

Denne tid er præget af mange spørgsmål og megen usikkerhed vedrørende en mulig strejke og lockout. For hvis store dele af den offentlige sektor lukkes ned, vil det selvsagt få enorme konsekvenser. I Sct. Michaelis Kirke er begge vi præster og vores gode organist tjenestemænd, så vi kommer ikke til at lukke helt ned, selv om vi selvfølgelig også bliver påvirket.

Jeg har stor respekt for det arbejde, der gøres i vore fagforeninger og jeg ønsker ikke at gå imod alle de gode forhandlinger. Men de usikre varslinger om lockout giver alligevel anledning til at stille spørgsmålet, hvorvidt en kirke overhovedet kan lockoutes?

Selvfølgelig kan flere af kirkens ansatte medarbejdere lockoutes fra at udføre sit arbejde, men selve kirken kan ikke lockoutes.

Kirken nemlig er langt mere end blot en række ansættelser. Kirken er heller ikke blot vores bygninger.

Kirke er først og fremmest noget vi er. Og noget vi gør.
Vi er kirke, når vi samles som kristent fællesskab.
Vi er kirke, når vi rækker Jesu barmhjertighed ud til vore omgivelser.
Vi er kirke, når vi deler vores tro på Jesus med andre.
Vi er kirke, når vi viser andre mennesker deres uendeligt høje værdi.
Vi er kirke, når vi beder for andre.
Vi er kirke, når vi værner om naturen og skaberværket.
Vi er kirke, når vi bekender Jesus som den opstandne Herre.
… og listen kan fortsættes!

Uagtet af eventuelle strejker og lockout, vil kirken altså altid leve videre. Kirkens fundament står og falder med, at Kristus stadig lever. At han opstod fra graven og lever.

Fordi Kristus lever – så lever kirken også iblandt os. Som kristne er vi alle med til at give kirken krop, uanset hvor vi befinder os.

Derfor vil jeg ønske jer alle rigtig glædelig påske! Det budskab kan nemlig aldrig lockoutes eller dø.

Kategorier Præster