Udgivet tor d. 25. jan 2018, kl. 22:19

Blog af sognepræst Bjarne Hvid

Herren velsigne dig

Velsignelsen sidst i gudstjenesten kaldes ”den aronitiske velsignelse”, fordi det var dén velsignelse, Gud befalede Aron og dermed hele præsteslægten at bruge:

Herren talte til Moses og sagde:
Sig til Aron og hans sønner: Sådan skal I velsigne israelitterne. Sig til dem:
     Herren velsigne dig og bevare dig,
     Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig,
     Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.
Sæt mit navn på israelitterne, så vil jeg velsigne dem.

                                            (Fjerde Mosebog 6,22-27)

Omsluttet af Guds godhed

At velsigne er at omslutte med godhed. Gennem hele højmessen har vi været inde i mødet med Gud selv og under hans tiltale. Alt, hvad vi har hørt og modtaget fra ham, sammenfattes nu i velsignelsen, hvor vi sendes hjem omsluttet af ham selv. Guds godhed er ikke begrænset til kirkerummet, for når Guds navn sættes på os, er han også den, som lader sit nærvær og sin godhed følge med ud i hverdagen.

Løfter hænderne

Aron løftede sine hænder, når han velsignede efter offertjenesten (3. Mos 9,22). På samme måde løftede Jesus sine hænder og velsignede sine disciple umiddelbart før himmelfarten (Luk 24,50) – altså efter det offer, som han havde bragt for vore synder.

Når præsten løfter hænderne under velsignelsen, er det den samme godhed, der tilsiges og lægges på menigheden. Jesu navn lægges på menigheden, for det er ham og hans nåde, der er velsignelsens indhold. Derfor hedder det: MODTAG Herrens velsignelse! Vi rejser os og lader ham komme til med sin frelsende og bevarende gerning.

Korsets tegn er velsignelsens tegn

Velsignelsen afsluttes med korsets tegn som en understregning af grundlaget for al velsignelse, men korset er også en illustration af, hvad velsignelsen betyder i hverdagen:

Korset følger med som den lodrette forbindelse mellem Gud og hans børn og den vandrette tjeneste over for din næste. Ligesom Abraham blev velsignet af Gud til at være en velsignelse (1 Mos 12,2), sendes vi ud i hverdagens tjeneste.

Og korset følger med som en påmindelse om, at der altid er en velsignelse i korset og et kors i velsignelsen. Velsignelsen er ikke på magisk vis noget, der sikrer os mod kors og modgang, men kors og modgang kan heller ikke skille os fra Guds velsignelse.

Velsignelsen er...

- Velsignelsen er, at Herren går med for at BEVARE os hos sig – hvad end der møder os.
- Velsignelsen er, at Herrens ansigt er ikke er mørkt i fordømmelse, men lyser imod os gennem den NÅDE, han har givet os i Jesus.
- Velsignelsen er, at for Jesu skyld ser Herren på os med velbehag og giver os den FRED, som overgår al forstand.

Læs mere: Højmessen under lup

Denne blog er en del af en tema-række om, hvad der sker i højmessen og hvad de enkelte led betyder. Vi håber, at tema-rækken kan inspirere og vejlede til fornyet glæde over hver søndag at fejre højmesse.

Læs flere artikler i tema-rækken "Højmessen under lup".

Kategorier Præster