Udgivet af Kristoffer Simonsen, tir d. 24. okt 2017, kl. 13:42

Engang kunne Julius ikke se sig selv som kirketjener. Nu er det blevet hans hylde i livet

"Nogle spørger, om jeg laver andet end at stå i kirkedøren og sige goddag til mennesker, der kommer til gudstjeneste," fortæller 34-årige Julius Møller, der er kirketjener ved Sct. Michaelis Kirke i Fredericia.

"Det er en lille del af mit arbejde. Jeg laver meget andet. Min titel som kirketjener beskriver meget godt, hvad jeg gør. Jeg er kirkens tjener, og det er i ordets bredeste betydning."

For nogle år siden så Julius ikke sig selv som kirketjener og slet ikke, at han skulle blive så glad for det.

"Jeg var glad for mit arbejde som murer, men en arbejdsulykke satte en stopper for det. En dag så min kone en stillingsannonce i IMT, hvor Sct. Michaelis Kirke søgte en kirketjener. Hun spurgte, om det ikke var noget for mig. Jeg tænkte lidt over det, og det gik op for mig, at jeg havde mange relevante ting, jeg kunne byde ind med. Jeg kunne bruge mit håndværk, jeg havde arbejdet på soldaterhjem, hvor jeg havde snakket med soldater, og kirken er jo en garnisonskirke. Jeg var handelsstudent med dekoratørlinje, og det var en god erfaring, når det gælder at holde styr på kontor, arbejde med kirkens hjemmeside, eller når der skal pyntes op til festlige legligheder," fortæller Julius, der søgte stillingen, og nu har været kirketjener i næsten fem år.

Den rigtige påklædning

Det er ikke lige meget, hvordan en kirketjener er klædt, når han medvirker ved en kirkelig handling.

"Både præster og kirkegængere forventer, at en kirketjener er iklædt sort jakkesæt med slips. Jeg har eksperimenteret en lille smule ved at smide slipset og bære et kors, men det blev hurtigt påtalt. Jeg tror, at holdningerne til hvordan en kirketjener skal gå klædt, handler meget om tryghed, og hvordan man forventer, en kirketjener går klædt," fortæller Julius, der også har en anden grund til at tage jakkesættet på.

"Jeg ville tage mit pæneste tøj på, hvis jeg skulle tage til fest hos dronningen. I kirken tjener jeg Gud, der er kongernes konge, så selvfølgelig tager jeg mit pæne tøj på."

Derfor møder Julius altid mennesker med et smil, hvad enten det er i kirkedøren, på kirkegården, på gaden eller til arrangementer i sognelokalerne.

"Når man møder mennesker med et smil, føler de sig set og hørt," siger kirketjeneren, der er overrasket over, hvor meget mennesker betror ham af ting om deres liv.

"Jeg tror nogle gange, det er nemmere at snakke med kirketjeneren eller graveren end at gå op til præstegården og ringe på døren."

Dengang han glemte

Et af hans arbejdsområder er at sørge for alt det praktiske ved de kirkelige handlinger. Det er lige fra at sørge for alterlys, altervin og brød, blomster, lys og lyd og at lægge programmer frem ved særlige gudstjenester.

Han møder altid i god tid for at have styr på alle ting.

"Jeg vil gerne være på forkant med tingene, for det bliver så synligt, hvis tingene ikke fungerer," forklarer Julius, der husker dengang, at han havde glemt at stille jord frem til en bisættelse.

Han ved, hvad der skal til, for at alle ting klapper.

"En kirketjeners fornemste job er at få alle ting til at glide, uden at nogen ser det," siger kirketjeneren.

Ofte kan man møde ham i et mere uformelt outfit som arbejdsbukser og t-shirt. Sammen med en medhjælper står han for rengøringen af kirken og sognegården, hvor der hver uge foregår rigtig mange aktiviteter.

Tjener ved en garnisonskirke

Han holder også et vågent øje med bygningerne, om der sker skader, der skal repareres.

"Her har jeg et rigtigt godt samarbejde med kirkeværgen," fortæller Julius.

Han er en omgængelig og flink kirketjener, men der er en ting, som kan få ham op i det røde felt.

"Jeg finder mange hundelorte på kirkegården, og jeg har lavet alle mulige tiltag, for at det skal stoppe. Men det fortsætter, for folk er ligeglade. Jeg synes, at det er så respektløst," siger Julius.

På flere måder mærker han dagligt at han er ansat ved en af landets to garnisons kirker.

"Jeg har samtaler med soldater, samarbejde med kasernens personale om militærtjenester, og vi har splitflag, som jeg hejser ved alle gudstjenester og garnisonstjenester. Så tager jeg nogle gange imod kommandanten for garnisonen i hans privat loge, og når greveparret, Ingolf og Sussie af Rosenborg, kommer til gudstjeneste, er det en kunst at lære og tiltale dem med 'De' og 'Deres Excellence'."

Vi har de samme værdier

Julius trives rigtig godt med at være en del af et medarbejderteam ved Sct. Michaelis Kirke, der deler det samme værdigrundlag.

"Jeg kan dele min kristne tro med præsterne og de øvrige medarbejdere ved kirken. Det giver et godt fællesskab i medarbejderflokken, og det giver mig en tryghed i arbejdet, at vi bygger på det samme og står sammen om arbejdet," forklarer kirketjeneren. Et smil breder sig hen over ansigtet, da han kommer i tanke om, hvordan teamånden kommer til udtryk.

"Indimellem oplever jeg, at præsterne og kirkens øvrige medarbejdere går rundt med en støvsuger. Eller at organisten står og laver mad. Det kalder jeg teamwork," siger Julius, der fremhæver præsternes gode forkyndelse og den store menighed, der kommer i kirken.

"Det er dejligt at opleve, at de lever med i kirkelivet. Det oplever jeg gennem modspil og mange gode diskussioner."

Han er glad for de mange frivillige, der er engageret i kirkens arbejde. Nogle af dem arbejder han tæt sammen med.

"Vi har ikke kordegne ved gudstjenesterne, men vi har en frivillig kordegneordning, og det fungerer rigtig godt," understreger kirketjeneren, som er glad for, at han har en kone, som bakker ham op i arbejdet.

Syngende kirketjener

Ikke nok med at han har weekend- og aftenarbejde, som gør, at han må være væk fra familien, men han engagerer sig også frivilligt kirkens arbejde.

Julius sidder med i kirkens kommunikationsudvalg, for han har ansvar for kirkens hjemmeside. Han er med i byggeudvalget, fordi kirken gennemgår en større renovering.

"For mig er det at være kirketjener ikke et arbejde, men en livsstil. Det betyder, at jeg engagerer mig i udvalg, for jeg betragter kirken som min kirke," forklarer Julius, der røber, at han godt kan lide at have en finger med i spillet og være med til at udvikle ideer.

Julius går heller ikke ad vejen for at bruge sin sangstemme til glæde for seniorerne, der samles i kirkens Café Michael.

"Jeg kan godt lide at synge, og seniorerne bliver så glade," fortæller Julius, der ud over at optræde solo også er en del af sanggruppen "De tre tenoer", der består af kirkens organist, en sanger fra kirkekoret og kirketjeneren.

Hårdt at være væk

Det var en alvorlig streg i regningen, da Julius sidste år blev sygemeldt på grund af en dobbelt diskusprolaps.

"Jeg måtte lægge mig i tre måneder med voldsomme smerter, og det var vanvittigt hårdt at være væk fra arbejdet. Flere gange tænkte jeg på, om jeg overhovedet kom tilbage. Den tanke var ikke til at holde ud, for det er jo mit drømmejob, hvor jeg har fundet min hylde i livet," forklarer kirketjeneren, der glæder sig over de besøg, han fik fra menigheden.

Stort var det, da han kom tilbage igen.

"Jeg fik en varm modtagelse, der gjorde, at jeg følte mig værdsat," fortæller Julius, som er glad for de elektroniske vogne kirken har fået, til at køre kister på. Det fjerner nogle af de tunge løft.

Fitness er nu en del af hans arbejdsdag som kirketjener.

"Det er dejligt at kunne koble helt fra med en times træning," siger Julius, som lige nu har nok at se til med alle de praktiske ting omkring renoveringen af kirken.

Han kommer med tre gode råd til andre kirketjenere.

"Lad være med at gøre et lokale rent, som er rent. Lad være med at slæbe på kister, få skaffet elektroniske vogne. Vær ikke bange for at bruge frivillige. Hvis du ikke selv har tid til at tage et flag ned, så spørg en frivillig."

Artiklen om kirketjener Julius Møller er bragt i ”Danmarks Kirketjenerforening” nr. 8, 2017.

Kategorier Kirken