Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

”Herrens Veje” kom i krig

”Herrens Veje” kom i krig
Udgivet af Kristoffer Simonsen, man d. 2. okt 2017, kl. 12:10
Ukategoriseret

Af sogne- og garnisonspræst Kristoffer Simonsen, d. 2. oktober 2017

I andet afsnit af Herrens Veje er den unge feltpræst, August, draget i krig med de tapre soldater. Her konfronteres han med livets aller mørkeste og barske sider, da hans team flere gange bliver udsat for voldsomme angreb.

Boksekamp

Undervejs er han i intens boksekamp på basen med en kollega. Boksekampen står som et stærkt symbol på de spørgsmål og kampe, der også udkæmpes i hans sind. Efter kampen i bokseringen tager August med på en mission. Igen bliver de angrebet, og en af deres egne forbløder, trods heroisk førstehjælp. End ikke præstens forbøn kan redde ham.

Håb

Det meste af tiden ligger feltpræsten lammet i chok og angst, mens kuglerne flyver omkring dem. Kortvarigt finder soldaterne dog stilhed til at samles og bede et Fadervor. Det er stærke scener om håbets og sammenholdets betydning, når livet spidser aller mest til.

Rædsel

Til sidst beordres feltpræsten til at skyde. Og han rammer! Men til sin store skræk opdager August, at han har dræbt en uskyldig mor og gjort børn forældreløse.

Krigens rædsel går direkte i maven af smerte og ubehag. Også bogstavelig talt, da feltpræsten brækker sig på vejen ved synet af den døde mor.

Lys

Afsnittet slutter med, at soldaterne samles med lys i hænderne til en mindegudstjeneste for den afdøde soldat. Lysene vidner om, at der stadig er håb i verdenen, selv om dødens mørke har ramt os.

Ramt

Jeg blev også ramt, da krigen rullede henover skærmen. Dels fordi krigen er så ødelæggende og voldsom. Dels fordi jeg ligesom August er 28 år og feltpræst.

Men særligt fordi døden altid rammer mange på en gang. Ved siden af den døde står nemlig alle dem, der bliver ramt af sorg og afmagt. Det bliver tydeligt ved, at feltpræstens familie også samles i bøn og kram, selv om det heller ikke er fryd og gammen på hjemmefronten.

Hverken overtro eller velsignelser kan gardere os imod at blive ramt. Men hvor er det vigtigt, at vi ligesom soldaterne stadig kan samles omkring Fadervor og det håb, som Verdens Lys har bragt til verdenen.

Foto: Fra DR.dk

Kommentarer

SandyKib
Josephval
JamesProgy
Josephval
Marciamout
Gregoryfal
Gregoryfal
Josephval
JamesProgy
Lindabus
Susanhiete
Gregoryfal
Gregoryfal
Janicecew
LeroyFon
Diannefance
LeroyFon
RichardNow
Edwarderefe
Eleanorscork

Tilføj kommentar