Udgivet af Kristoffer Simonsen, fre d. 18. aug 2017, kl. 12:50

Hyrdebrev af sognepræst Kristoffer Simonsen i forbindelse med renoveringen af Sct Michaelis Kirke, august 2017

Kære alle i Sct Michaelis Kirke

Fra d. 20. august 2017 skal Sct Michaelis Kirke lukkes indtil april 2018 på grund af renovering. Dette medfører et markant indgreb i menighedens liv og derfor føler jeg en trang til at skrive et åbent brev til jer alle.

Baggrunden for at vi i dag kan gøre kirken klar til renovering er utrolig glædelig: For Sct. Michaelis Kirke har i adskillige år været kendetegnet ved et stort og vedkommende fællesskab. Derfor er kirken blevet slidt efter mange år med mange mennesker.

På den baggrund er det med taknemmelighed, at kirken nu er brugt så meget, at den trænger til en renovering. En renovering, der sker med henblik på at gøre kirken endnu mere brugervenlig for os alle sammen.

Men samtidig er det nok meget forskelligt, hvilke følelser, der fylder os, når vi i dag holder afslutningsgudstjeneste i Sct Michaelis Kirke med det kirkerum, som er her lige nu.
- For nogle er afskeden med kirkerummet forbundet med usikkerhed og frygt for, hvad der venter forude? Vi ved jo, hvad vi har, mens det er så svært at forestille sig alt det nye!
- Andre kan næsten ikke vente med at skyde renoveringen i gang i forventning om de spændende muligheder det nye kirkerum giver.
- Og for andre giver afskeden med kirkerummet først og fremmest anledning til taknemmelighed over alt det, der har været og det, vi har oplevet sammen her gennem adskillige år.

Men fælles for os er, at der er en del følelser forbundet med det, der skal ske.
Og fælles for os er, at vi alle må holde fast i, at selv om kirkerummet og alle omgivelserne betyder utrolig meget for vores oplevelse af at gå i kirke, så er det ikke det, som kirken hviler på. Eller står og falder med.

Når vi næste gang skal fejre højmesse sammen, kommer det til at foregå i Fredericia missionshus. Det er jeg fortrøstningsfuld og optimistisk omkring, men jeg er bevist om, at dette også kan volde udfordringer for nogle.
- For nogle af os er missionshuset som et 2. hjem på lige fod med kirken.
- For andre af os er det et fuldstændig fremmed sted.

Men fælles for os er, at fællesskabet i Sct Michaelis Kirke skal holde søndagsgudstjenester der under renoveringsperioden. I den forbindelse er det vigtigt for mig at understrege, at når vi som ’Sct Michaelis Kirke’ holder gudstjeneste i missionshuset, så fungerer det ikke som et missionshus, men som en kirkebygning. Dette vil vi fx forsøge at tydeliggøre med nogle praktiske tiltag i forhold til indretningen, så det mest muligt ligner et kirkerum.

Det løser selvfølgelig ikke alle de problemstillinger, vi kan være ramt af. Men samtidig må vi sige til os selv, at her står vi først og fremmest sammen om fællesskabet, om Ordets forkyndelse, om dåb og nadver, om bøn og fællessang.

Og vi kan forsøge efter bedste evne at tage de små skridt sammen, der skal til igennem hele renoveringsperioden. Ikke nødvendigvis fordi vi er enige i renoveringsplanerne eller måden det bliver gjort på. Men fordi vi er fælles om at være kirke for at bringe budskabet om Jesus videre til alle omkring os.

En kirke er nemlig ikke bare sten og bygninger, vi kan se på eller være i. Kirke er noget vi er sammen. For kirke er fællesskab. Fællesskab med Jesus som vores frelser og fællesskab med hinanden. Som Jesus siger det i Matthæus Evangeliet 18: Hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt i blandt dem.

Derfor håber jeg også, at renoveringsperioden kan være med til at bringe nye gode dynamikker ind i vores fællesskab, fordi vi får hinanden at se i nye omgivelser og på nye pladser.

Når vi flytter og skifter kirkerum vil det også betyde nye rutiner for os alle. Dette kan måske opleves turbulent, men jeg tror også, at det kan skabe fornyet fokus på, at vi netop er her for hinanden.

Måske renoveringen endda kan føde helt nye initiativer, hvor vi opdager nye muligheder for at tjene Gud uden for denne bygning. Det kunne være fantastisk, hvis dette også blev tilfældet.

Jeg respekterer og anerkender, at renoveringen og kirkelukningen kan være forbundet med mange overvejelser og følelser for nogle af os.

Men det er vigtigt for mig at sige, at I alle er hjertelig inviteret til at følge med. Selv om vi er en stor menighed, vil I hver i sær blive savnet og være manglet, hvis I ikke er her. Så jeg vil opmuntrer jer alle til at gå med og følge med. For det er netop sådan vi er kirke sammen.

Mange kærlige hilsner
- Jeres præst, Kristoffer Simonsen

Kategorier Præster