Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Årets veterantale af Martin Ramsdal

Årets veterantale af Martin Ramsdal
Udgivet af Kristoffer Simonsen, man d. 5. sep 2022, kl. 18:45
Garnisonskirken

I anledningen af Flagdagen for Danmarks udsendte afholdte Seniorsergent Martin Ramsdal veteranernes tale på Rådhuset. Martin Ramsdal er også suppleant i garnisonskirkens menighedsråd og en meget vigtig holdspiller i det gode samarbejde mellem garnisonen og garnisonskirken.

Vi bringer her talen fra d. 5. september 2022.

Kære Veteraner, kære pårørende, kære politikkere.

Tak for muligheden for at holde veteran / pårørendetalen i anledningen af Flagdag for Danmarks Udsendte her i Fredericia Kommune.

En mulighed for at dele mine refleksioner omkring det at være
- soldat/kontorsoldat (eller kontorsalat som mine børn kalder mig)
- mellemleder, der har haft soldater med ude, hvor en er kommet psykisk såret hjem
- veteran
- og ikke mindst pårørende til en psykisk såret veteran.

Så de refleksioner vil jeg forsøge at dele med jer her i dag.

Soldat

Det første af ordene – soldat – er egentlig ret lige til, jeg kan jo bare kigge mig selv i spejlet og der kan jeg se en mand i en spættet uniform med Dannebrog på venstre skulder! Jeg ER soldat og jeg har hele mit voksen liv været soldat og min hustru Iben og mine børn Lea Emilie og Bertram har altid kendt mig som soldat – eller faktisk kun som kontorsoldat :) Og ja helt ærligt så har jeg svært ved at se en Martin Ramsdal der ikke er soldat i en eller anden afskygning.

Mellemleder

Samtidig har jeg – stort set fra dag et, eller i hvert fald dag et + 300 – været stregbefalingsmand eller mellemleder og har på alle mine ture ”sydpå” haft personaleansvar, med alt hvad det bringer af glæder og det modsatte.

Det har overvejende været gode oplevelser med stærke fællesskaber, faglig udvikling og styrkede kollegaer der er vendt hjem.

Men har jeg desværre også oplevet bagsiden af medaljen.

I 2005 var sagen den, at en af mine soldater skulle hjem til en dødssyg far og jeg skulle derfor have en afløser ned. Jeg ringede hjem til min kammerat og spurgte om han ville overtage – han sagde ja – og bom, et par uger senere landede han i Afghanistan med samme flyver som jeg skulle hjem med, for at holde ferie/leave. Ikke den klogeste beslutning fra min side at holde fast på min leave, men det gjorde jeg nu en gang.

Vi havde i det store hele en god udsendelse sammen, men det var også en hård prøvelse for vores venskab, som i dag – måske på grund af turen – mere er et kammeratskab end et venskab. Sådan er det og sådan skal det nok være.

I dag er min kammerat ramt på psyken efter det der blev hans sidste tur ud i verden.

Set i bagklogskabens ulidelige klare lys, så var det ikke den bedste beslutning i min karriere at bede min kammerat om at komme ned og hjælpe og det har naturligt fået mig til at tænke:

  • Kunne jeg have gjort noget anderledes
  • Skulle han slet ikke have være med
  • Hvorfor så jeg ikke noget

Det er et kors, som jeg altid må bære, og som jeg bærer sammen med rigtig mange andre – men samtidig må jeg tro på, at jeg gjorde det så godt, som jeg kunne i situationen og gjorde det jeg mente var det rigtige!

Veteran

Jeg har ofte spurgt mig selv, hvad en veteran er for en størrelse, er jeg en veteran og ikke mindst føler jeg mig som en veteran?

Jeg tror egentlig aldrig, jeg er nået frem til et svar, der passer mig, så da jeg blev spurgt, om jeg ville holde årets tale, gik jeg straks i gang med at rode på internettet og fandt selvfølgelig alle mulige beskrivelser af veteranen og fandt blandt andet på ordnet.dk - altså den danske ordbog hvor der står:

Veteran fra latin veteranus 'gammel (soldat)', af latin vetus 'gammel',

Betydninger

1. person der hører til de ældste og mest erfarne inden for et område

1.a person der har været soldat i en krig

1.b sportsudøver i ældste aldersklasse, ofte på motionistplan også om selve kategorien

Synonymer for veteran:

senior, gammel kriger, gammel soldat, grand old man, gråskæg, erfaren person og mange flere

og ja, jeg kan da godt se at der er par stykker som passer delvis på mig og andre i lokalet.

 

På veterancenterets hjemmeside, fandt jeg den officielle betydning defineret af Folketinget:

"En veteran er en person, der på baggrund af en beslutning truffet af Folketinget, Regeringen eller en minister har været udsendt i mindst én international mission".

  

Og endelig så jeg for et stykke tid siden en anden beskrivelse af en veteran:

Langsommere end en kugle
Mindre kraft end et lokomotiv
Kan ikke hoppe over bygninger i et spring
Og alligevel -en supermand / dame.

 

Alle de beskrivelser jeg lige har remset op - måske lige med undtagelse af supermand - passer jo ganske udmærket på mig:

- Gammel soldat, selvom der er en enkelt eller to herinde der er ældre end mig

- Senior; tja jeg er seniorsergent og nogen vil også sige gammel.

- Krigsveteran; tjek, jeg har været i et par af verdens brændpunkter over tre ture

- sportsudøver i ældre aldersklasse og i hvert fald på motionsplan; tjek

- gamling, gråskæg, erfaren person; tjek tjek tjek

og ja Folketingets beskrivelse passer pr. definition også på mig.

 

SÅ ALTSÅ jeg MÅ jo være en veteran!

 

Jeg var gennem arbejdet til et møde i Syddansk Veteranforum, hvor de kommunale veterankoordinatorer her i regionen indbyder til vidensdeling på tværs af myndigheder og her var der naturligvis en præsentationsrunde.

Da jeg skulle præsentere mig selv, gjorde jeg som for ganske få øjeblikke siden, nemlig ved at sig at jeg er veteran og pårørende til en skadet veteran.

Det er der jo som sådan ikke noget odiøst i, men det der efterfølgende har sat tanker i gang er, at veterankoordinatoren fra Århus, som var inviteret med - under frokosten kom hen til mig og sagde at hun sjældent møder unge (TAK FOR DET) tjenestegørende soldater der præsenterer sig veteran, men det gjorde jeg uden at tænke nærmere over det.

 

SÅ ALTSÅ jeg må jo FØLE mig som en veteran - også selvom narrativet om veteraner ved mange tjenestegørende er, at det jo er de der gamle mænd der var på Cypern, ja og så selvfølgelig alle de der er kommet hjem med noget ekstra i bagagen (og her taler ikke om 3 flasker whisky fra PX'en i Doboj, En italiensk alpehue eller en irsk specialforces t-shirt som man har byttet sig til ved udenlandske kollegaer) men den der bagage som er så pisse svær at tale om.

Nej jeg FØLER mig som veteran og jeg ER veteran, fordi jeg indgår i et fællesskab på godt og ondt, med Lars som jeg var fører for i Afghanistan og som i dag kæmper med en tung RYGSÆK hver dag, men er kommet videre, med min bror der kæmper hårdt hver dag, men er godt på vej videre, men også med Henrik, Edith, Ole Steen, Frank og alle I andre som alle er mindst lige så velfungerende som mig eller har det svært som Lars og min bror. Vi har nemlig alle sammen med dannebrog på venstre skulder været ude i verden og forsøgt at gøre en forskel og derfor ER vi alle sammen veteraner!


Pårørende

Men jeg er også pårørende og for at vende tilbage til ordnet.dk, så står der:

PÅRØRENDE

Oprindelse af forældet verbum pårøre 'stå nær, være i familie med'

Betydninger

person som tilhører den nærmeste familie eller på anden måde er nært knyttet til en person der er syg, har været ude for en ulykke el.lign

 

Så ja, jeg er pårørende i ordets bedste betydning, da jeg som sagt har en bror der har været udsendt flere gange og desværre har rigtig meget lort med hjem i rygsækken - og som har betalt for sine udsendelser på måder, som kun jer i lokalet der har trådet i lignende fodspor forstår.

Men jeg er også pårørende til mine gode kammerater Ole, LK, LR og Bjørn som også er veteraner, men som jeg ikke er i familie med, for det er vigtigt, at systemet der prøver på at gøre noget godt for Veteraner forstår, at en pårørende ikke nødvendigvis, skal defineres gennem DNA, en ring på en finger eller andre ting som ordnet.dk siger der er en pårørende.

En pårørende for mig - og her kommer en ikke-underbygget påstand - og for rigtig mange veteraner kan SAGTENS være en god ven eller kollega som jeg/vi har en værdifuldt venskab med.

Det ved jeg godt, at man ikke kan stoppe ned i kasser og rammer, som vi gerne vil i både kommunale afdelinger og statslige styrelser, men - og her kommer endnu en ikke-underbygget påstand - det er ikke muligt at få alle skadede veteraner til at passe ned i de før nævnte kasser og rammer. Og det slet ikke i 98 forskellige kommuner med forskellige måder at anskue veteranarbejdet på spredt ud i 5 regioner med forskellige måder at anskue veteranarbejdet på, som alle skal bokse med forskellige styrelser. For øvrigt er der både tjenestegørende og tidligere tjenestegørende veteraner bosat i ALLE kommuner uden undtagelse.

Så som min chef nogen gange siger til mig og som jeg nu i alt stilfærdighed siger til jer politikkere, "få det lige fixet, så opgaven kan løses" og så mennesket under den nogen gange lidt for hårde ”veteranhud” kan få den hjælp som han/hun har brug for.

Og husk så lige på at veteraner ikke alle sammen er mennesker med ar på krop og sjæl, der er som tidligere sagt også dem der er kommet styrket hjem.

At være pårørende er noget af det aller hårdeste, man kan forestille sig, for mens vi veteraner er ude i verden og fortjene titlen "Veteran" suser de pårørende rundt herhjemme med ondt i maven, tanker om veteranen, praktiske gøremål der skal få dagligdagen til at fungere og alt det vi soldater og andre grupper af veteraner overhovedet ikke skænker en tanke mens vi er ude i verden.

Derfor vil jeg her til sidst gerne komme med mit bud på beskrivelsen af en pårørende:

Næsten lige så hurtig som en kugle
Næsten lige så meget kraft som et lokomotiv
Kan næsten hoppe over bygninger i et spring
I SANDHED en supermand / dame.

 

Til allersidst vil jeg gerne sige:

TAK til mine kollegaer og med-veteraner der med Dannebrog på venstre skulder har været ude i verden for at gøre en forskel – Jer man nogle steder kalder helte.

TAK til min familie for at I giver mig plads til at være kontorsalat, veteran og pårørende.

TAK til alle jer der til dagligt professionelt eller frivilligt arbejder med at gøre en forskel for veteraner der har det svært - ingen nævnt ingen glemt.

Men allerstørst TAK til alle jer pårørende der kæmper hver dag - de ÆGTE helte her i lokalet.

TAK for ordet.