Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Præsteklumme: Den store byfest

Præsteklumme: Den store byfest
Udgivet fre d. 1. jul 2022, kl. 12:29
Blogs

Den store byfest


Af Kristoffer Simonsen, Præsteklumme til ELBO-bladet ifm. 6. juli festen.

 

Lad mig bare sige det med det samme: Jeg er stolt af at bo i en by, hvor årets største byfest skyldes den store bevidsthed om byens historie.

I Sct. Michaelis Kirke markerer vi det hvert år ved to gudstjenester:

- 5. Juli kl. 21.00 - 21.45: Aftengudstjeneste med temaet "Håbet om sejr"

- 6. Juli kl. 10.00 - 10.30: Mindegudstjeneste med temaet "Sejrens Pris. Læs mere. 

Sofaer og kanonkugler

En af de soldater, der i 1849 var med til at forsvare vores by, hedder Johannes Helms. I en af sine bøger giver han en hyggelig beskrivelse af, hvordan soldaterne indrettede deres vagtpost ved Prinsens Port. De gravede huler i volden og hentede sofaer og andre ejendele fra efterladte boliger i byen. Samtidig beskriver han skræmmende konkret, hvordan de i dagevis måtte kaste sig til jorden og flygte i sikkerhed fra kanonkugler, der fløj ind over byen.

 

Gåtur på volden

Når jeg går på volden ved Prinsens Port, har jeg ofte set for mig, hvordan de lå dér, kæmpede dér for vores by med deres liv. Nogle dage må jeg endda standse op for at kigge ud i horisonten for at forestille mig, hvad soldaterne mon skuede derude i årene omkring 1849.

 

Sørgemarch

I den festlige procession d. 6. juli bevæger vi os først i langsom sørgemarch. For selv om slaget endte med sejr, var det ikke uden nederlag. De mange soldater og pårørende, vi mistede dengang, var et nederlag. Hver eneste af dem.

Det er samtidig en anledning til at mindes andre af vore kære, vi har mistet i årenes løb. For det er aldrig en skam at savne. Og det vigtigt at lade dem, der er gået foran, være en oprigtig del af vores historie. Af dem, vi er i dag.

 

Glædesmarch

Fra krigergraven fortsætter vi i glædesmarch. Tempoet bliver sat i vejret. Alle soldater går i takt. Musikken spilles i glade toner og mange vil nok erfare, at det opskruede tempo letter på humøret og smilet. For det er en afgørende del af Fæstningsbyen Fredericias historie og selvforståelse: Vi vandt!

 

Længere tilbage i historien

Hvis man ser længere tilbage i historien, er der flere eksempler på noget lignende. Jeg tænker på kvinderne påskemorgen, der i sorg og afmagt gik ud til den grav, hvor den korsfæstede var blevet lagt. De var grædefærdige og modløse. Men så skete det mageløse: Graven var tom! Derfor løb kvinderne derfra i glædesmarch – i jubel og henrykkelse: Han lever, Han lever!

 

Skriv historie i dag

Uanset hvilken del af vores historie vi hæfter os ved, så er det med til at sige noget om, hvem vi er som mennesker. Fordi vores historie er med til at gøre os til dem, vi er. Men historien er ikke blot kedelig fortid. Historien skrives hele tiden.

 

Derfor vil jeg ønske: Forsat god historieskrivning og rigtig god fejring af 6. juli-dagene!