Fredericia Gospel Service
og Sct. Michaelis Kirke er samarbejdspartnere i gennemførelsen af Fredericia Gospel Workshop
 

 
Saint Michael Voices er Sct. Michaelis Kirkes faste gospelrockere
 

 

Find vej
Fra:
Adresse
Postnr.
By/stednavn
Til:
Sct. Michaelis Kirke
Vendersgade 30 B
7000 Fredericia
Leveret af

 

 

Fredericia Gospel Workshop

 
Fredericia Gospel Workshop ønsker at lave gospel i Fredericia for alle. Bag Fredericia Gospel Workshop finder du Sct. Michaelis kirke, som er en folkekirke beliggende i byens centrum. Sammen med foreningen Fredericia Gospel Service arrangeres der i løbet af året forskellige gospel arrangementer.
 
Det største arrangement er årets gospel workshop, der afholdes over en weekend med kendte gospelinstruktører fra ind- og udland. Vi har bl.a. haft besøg af Bebiane Bøje, Claes Wegener, Peter Steinvig, Hans Christian Jochimsen og i 2009 af Hellen Thonhaugen fra Oslo.
                    Endelig har vi hvert år efterårs-gospel i Lyng kirke, som foregår over 7 mandage aftner; afsluttende med 2 gospelkoncerter. Læs mere her på vores hjemmeside.
 
Er du interesseret i at komme i kontakt med os, kan du kontakte:
 
Fredericia Gospel Workshop
Sct. Michaelis Kirke
Jens Ole Jespersen
Vendersgade 30 B
7000 Fredericia
Tlf.: 76 20 74 03
Mobil.: 26 82 70 45
 
Eller
Fredericia Gospel Service
Finn Pedersen
Tlf.: 20 60 03 10
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Hvad er gospel?

 
Gospelmusikken kommer fra Amerika, godt nok fra den lidt mørke periode, hvor slaver blev indført som arbejdskraft. I mødet med de hvides kristendom overtog de sorte teksterne (gospel betyder evangelium) og satte deres egne musiktraditioner hertil. I starten kaldtes denne musik for negro spirituals, men udviklede sig senere til det, vi i dag kalder gospel.

Det er en stil, som udtrykker umiddelbar glæde og begejstring gennem musikken og fremførelsen. Det er enkle budskaber, der fremføres, såsom fred, frihed og glæde. Dette fremført med en ofte energisk optræden. I mange sorte menigheder i USA kan man opleve gudstjenester, hvor der råbes, danses, klappes og stampes, alt for at udtrykke følelser, begejstring. Noget, som måske ikke ligger os danskere så nært. Men interessen for “the real gospel” viser alligevel, at også på vore breddegrader er der et ønske om at udfolde sig musikalsk på en sådan måde.
 
 

Fredericia Gospel Workshop 2011

Fredericia Gospel Workshop oplever en stor og stigende interesse for at synge gospel. Og ikke mindst vores gospel workshop i foråret er meget besøgt. Derfor er det os en stor glæde igen at kunne invitere til gospel workshop i 2011.
           Sæt X i kalenderen allerede nu - så du ikke går glip af årets must i 2011:
 
FREDERICIA GOSPEL WORKSHOP AFHOLDES 12. - 13. MARTS 2011
MED RUNE HERHOLDT, ÅRHUS.
 
           Læs mere om Rune Herholdt på www.runeherholdt.dk. Rune har før gæstet Fredericia Gospel Workshop som sangsolist, og han er bl.a. også kendt fra filmen "Oh Happy Day".
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
         
                                  Rune Herholdt
 
 Programmer og tilmeldingsskema udkommer primo januar 2011!  
 
 

 "Join the Gospel"

Kom og syng gospel for en aften

 

Onsdag d. 22. september kl. 19.00

I efteråret 2010 inviterer Fredericia Gospel Workshop på 2 gospelaftner.
Onsdag d. 22. september fra kl. 19 til kl. 22 bliver der gospel  i kirken med Peter Steinvig.
Peter Steinvig, der har været seriøst involveret i gospel det meste af sit liv, etablerede sit første kor for mere end 32 år siden. Han er også grundlægger af Copenhagen Gospel Festival, som i 2001 kunne fejre 10 års jubilæum. Peters engagement er en konstant inspirationskilde for mange. Peter Steinvig er med rette Grand Old Man i dansk gospel musik.
 
Programmet begynder kl. 19, kirken er åben fra 18.30. Vi synger forskellige gospels i løbet af aftnen.
Midtvejs i programmet pause, Fredericia Gospel Workshop byder på kaffe, thé, kolde drikke samt lidt til ganen.
Pris: 50 kr.
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Torsdag d. 28. oktober kl. 19.00

Spil Dansk Dagen

 
D. 28. oktober holdes Spil Dansk Dagen over hele Danmark. KODA, som er initiativtager til denne dag, har stillet midler til rådighed for Fredericia Kommune. Nogle af disse penge er kommet os til gode, så vi kan invitere til en gospel aften torsdag d. 28. oktober. Her har vi den store glæde at kunne byde velkommen til Lene Nørrelykke og Stephen Nørrelykke, der vil stå for en aften i gospelmusikkens tegn; overskriften for denne aften er, numre med afsæt i danske komponister m.m. Der må godt synges på engelsk.
Sæt X i kalenderen allerede nu - og fortæl det vidt og bredt til venner og bekendte.
Denne aften er deltagelse gratis!
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

 

 

Koncerter 2010/2011

Fredericia Gospel Workshop arbejder på at levere gospel til alle - kommende koncerter:
 
Mandag d. 17. maj - Vores egen huskoncert i Sct. Michaelis kirke kl. ca. 21.30 "Join the Gospel"
 
Mandag d. 15. november - Gospelkoncert i Herslev kirke kl. 19.30
 
Mandag d. 22. november - Gospelkoncert i Lyng kirke kl. 19.30
 
Søndag d. 13. marts 2011 - Gospelkoncert i Sct. Michaelis Kirke kl. 16.00 med Fredericia Gospel Workshop 2011
 
 

Til toppen af siden

Sagt og skrevet om Fredericia Gospel Workshop 2010

Så er årets gospel workshop netop overstået. Det blev igen en festlig weekend med masser af glade mennesker. Og ikke mindst en meget veloplagt Hans Christian Jochimsen, der med sin utrolige energi formåede at løfte deltagerne op i utrolige højder. Læs her, hvad nogle af deltagerne har skrevet:
 
Om gospelinstruktør Hans Christian Jochimsen:
     - Super 6 ******. Kom snart igen.
     - Han er skidegod; har humør, og så gør det jo ikke noget, at han ser så godt ud.
     - Suveræn som altid.
 
Om hvad Fredericia Gospel Workshop 2010 huskes for:
     - Dejligt at møde menensker, som elsker gospel. Super gode sange og god stemning.
     - Bare det at være med har været den bedste oplevelse.
     - Den enorme entusiasme alle lagde for dagen. 
     - Begge dage har været kanon, men koncerten søndag må blive toppen.
     - musikken og grinene.
     - magien når det "kører".
 
Har du kommentarer til Fredericia Gospel Workshop 2010, tryk her.
 

Efterårsgospel i Lyng Kirke

 
Udover forårets gospel workshop i Sct. Michaelis kirke afholder vi også hvert efterår "efterårsgospel" i Lyng kirke.
Dette forløb vil i år strække sig over 8 mandage aftner, hvor der øves fra kl. 19.00 til 21.35. Instruktør og dirigent er Jens Ole Jespersen, der til daglig er organist ved Sct. Michaelis kirke. Forløbet afsluttes med to koncerter, hvor vi har band med; klaver, elbas, trommer og solist.
 
Sæt X i kalenderen nu for følgende datoer:
Mandag d. 27. september kl. 19.00 - 21.35
Mandag d. 4. oktober kl. 19.00 - 21.35
Mandag d. 11. oktober kl. 19.00 - 21.35
Uge 42 - Efterårsferie
Mandag d. 25. oktober kl. 19.00 - 21.35
Mandag d. 1. november kl. 19.00 - 21.35
Mandag d. 8. november kl. 19.00 - 21.35
Mandag d. 15. november kl. 18.00. Koncert i Herslev Kirke kl. 19.30
Mandag d. 22. november kl. 18.00. Koncert i Lyng kirke kl. 19.30 
 
Tilmelding: Udfyld nedenstående skema - så hører du fra os!
 
Vælg arrangement * :
Navn * :
Adresse * :
Postnr. * :
Bynavn * :
Antal deltagere * :
Telefonnr. * :
E-mail * :
Evt. kommentar :
Felter markeret med * skal udfyldes

 

Billeder fra Fredericia Gospel Workshop 2009 & 2010

 
De 10 første billeder fra workshoppen 2010 er taget af Bjarne Hvid.
De efterfølgende 10 billeder er taget af Jimmi Henriksen. 
 
 
 
FGW
Til forsiden Sitemap - oversigt over tilgængelige sider Udskriv
CMS